Lev

LEVs julekort 2018 fejrer stemmeret til mennesker med værgemål

Del
Folketinget førstebehandlede i går det lovforslag om ændring af værgemålsloven, som skal give stemmeret til mennesker med et såkaldt §6-værgemål. Det er en glædelig begivenhed, som LEV fejrer med sit årlige julekort. Forslaget vedtages ifølge tidsplanen, inden Folketinget går på juleferie.

I Danmark har vi stadig en gruppe voksne danske statsborgere, som er frataget deres fulde demokratiske medborgerskab. Det er de cirka 2.000 mennesker, der på grund af et handicap har behov for særlig beskyttelse og støtte til håndteringen af deres egen økonomi – og derfor har en særlig form for værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Men interessen i at tage del i demokratiet har intet med behovet for beskyttelse gennem et værgemål at gøre. De cirka 2.000 danske medborgere med værgemål er nøjagtig lige så interesserede i samfundsforhold, som alle andre – og i at få deres del af indflydelsen på, hvem der skal lede landet.

Derfor er lovforslaget en enestående god nyhed. Først og fremmest for de mennesker, der hidtil har været henvist til rene tilskuerpladser i det danske demokrati. Men også for folkestyret Danmark, der nu snart stopper med at tage stemmeretten fra mennesker med værgemål.

En stor del af de kommende nye førstegangsvælgere er mennesker med udviklingshæmning. Og derfor har LEV valgt at fejre den kommende ændring med dette års julekort. LEV-julekortet viser den ’julegave’ – nemlig en stemmeseddel – som nu endelig ser ud til at være på vej til cirka 2.000 mennesker, der hidtil har været frataget stemmeretten.

Alle kan frit sende LEV-julekortet fra vores hjemmeside, og for LEVs landsformand, Anni Sørensen, har LEV-julekortet et dobbelt formål:

- Hver gang du sender et af vores julekort, er det jo både en julehilsen til modtageren og en hilsen til de mennesker, som nu snart kan opnå deres fulde demokratiske rettigheder. Det er det bedste julebudskab, jeg kan tænke mig, siger Anni Sørensen.

Send dit eget julekort til venner, familie, kollegaer mv. her: https://www.lev.dk/ecards/julekort

Kontakter

Landsformand Anni Sørensen: as@lev.dk / 2628 3083 eller konsulent Thomas Gruber: tg@lev.dk / 5180 1680

Billeder

Links

Information om Lev

Lev
Lev
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

36 35 96 96https://www.lev.dk

Formålet med de foreslåede ændringer i værgemålsloven er at indføre en mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne. En delvis fratagelse vil – modsat den eksisterende ordning, hvor der alene kan ske fuld fratagelse af handleevnen – indebære, at langt færre personer fratages stemmeretten til folketingsvalg og folkeafstemninger. Kun en fuld fratagelse af den retlige handleevne medfører betegnelsen ’umyndiggjort’, og umyndiggjorte har ifølge grundlovens § 29 ikke stemmeret til Folketing og ved folkeafstemninger.

Landsforeningen LEV er en pårørendeforening for mennesker med udviklingshæmning.

Følg pressemeddelelser fra Lev

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lev

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye