Coop Danmark A/S

Lasse Bolander genopstiller ikke som bestyrelsesformand for Coop amba i 2024

Del

Når Lasse Bolanders formandsperiode udløber til maj 2024, genopstiller han ikke som formand for Coop ambas bestyrelse. Det meddelte han Coops landsråd på landsrådsmødet den 28. april. Rekrutteringen af en ny ekstern formand til Coop Danmarks bestyrelse er igangsat og ventes på plads i løbet af efteråret 2023.

”Coops landsråd har igennem fem perioder valgt mig til at stå i spidsen for Coop. Det har været en stor ære, og jeg har gjort mit bedste for at leve op til tilliden," siger Lasse Bolander og uddyber:

”Med vedtagelsen af strategien ”Fremtidens Coop” og den historiske transformation, vi er i gang med at gennemføre lige nu, så er Coop – på trods af et utilfredsstillende regnskab i 2022 - godt i gang med at skrive et nyt og vigtigt kapitel i andelsforeningens 157 års lange historie. Et kapitel, som jeg er stolt over at have været en del af. Nu trykker vi speederen i bund for at realisere strategien, og jeg vurderer, at tiden vil være den rette til at give stafetten videre, når min formandsperiode udløber til maj 2024”, siger Lasse Bolander.

Løbende generationsskifte på flere formandsposter
Udover posten som bestyrelsesformand for Coop amba er Lasse Bolander formand for en række datterselskaber i Coop-koncernen, bl.a. Coop Danmarks bestyrelse.

”I bestyrelsen i Coop amba drøfter vi løbende vores governancemodeller og styringen af Coop ambas datterselskaber. Med vedtagelsen af den nye strategi for Coop Danmark i 2022 besluttede vi, at det vil være en fordel at udpege en ekstern dedikeret formand for Coop Danmarks bestyrelse, som sammen med bestyrelsen og ledelsen skal sikre gennemførelsen af transformationsplanen. Vi forventer, at den nye formand er på plads i løbet af efteråret”, siger Lasse Bolander, der fortsætter som medlem af bestyrelsen i Coop Danmark som ejerrepræsentant.

For Lasse Bolander er det vigtigt at sikre et løbende generationsskifte og en professionel rekrutteringsproces, når hans afløser skal findes:

”Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville genopstille, når denne valgperiode udløber. Når jeg melder det ud nu, giver det mulighed for at gennemføre et generationsskifte løbende og i god ro og orden i bestyrelserne i Coop koncernen. Samtidig får Coops landsråd de bedste betingelser for at sikre en bred og professionel proces og finde egnede kandidater, som kan stå i spidsen for foreningen. Jeg vil naturligvis stå til rådighed i den proces og arbejde fuldt dedikeret frem til min formandsperiode udløber, afslutter han.

Yderligere oplysninger:
Formand Lasse Bolander, 2363 2942 (via Pia Funch Braskhøj)

Fakta om Coop ambas bestyrelse
Coop amba er navnet på den demokratiske andelsforening, som over 1,9 millioner danskere er medlemmer og ejere af. Bestyrelsen i Coop amba består af ti Coop-medlemmer. Det er Coop ambas bestyrelse, der udpeger bestyrelserne i Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest. Bestyrelsen træffer bl.a. beslutning om køb og salg af virksomheder, Coops strategi, handlingsplaner og medlemsvilkår. Det er Coops øverste myndighed, landsrådet, der består af 126 medlemmer fra hele landet, som vælger Coop ambas bestyrelse ved rullende valg for tre år ad gangen. 

Læs mere om bestyrelsen

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye