Nature Energy Biogas

Lars Løkke Rasmussen indviede Nature Energys nye biogasanlæg: ”Danmark er tættere på at blive selvforsynende”

Del

Fredag den 30. september indviede Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, Nature Energys nye biogasanlæg ved Køng i Vordingborg. Anlægget kan hvert år afgasse 300.000 tons biologisk affald fra landbrug, industri og husholdninger og omsætte det til 20 millioner kubikmeter biogas, der fortrænger en tilsvarende mængde fossil naturgas fra energisystemet.

Ole Hvelplund, CEO Nature Energy og Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, indvier Nature Energys biogasanlæg i Køng
Ole Hvelplund, CEO Nature Energy og Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, indvier Nature Energys biogasanlæg i Køng

Lars Løkke Rasmussen glæder sig over udbygningen af den danskproducerede, klimavenlige biogas:

- Det er en bunden opgave, at Danmark bliver uafhængig af russisk gas hurtigst muligt. For vi står midt i en alvorlig energi- og forsyningskrise, der kan mærkes hele vejen ind i de danske stuer. Derfor er jeg selvsagt også rigtig glad for at kunne få lov til at indvie det nye biogasanlæg i Køng, der rykker Danmark tættere på at blive 100 procent selvforsynende med biogas og dermed uafhængig af importeret, fossil naturgas,” siger Lars Løkke Rasmussen.

I Vordingborg Kommune er borgmester, Mikael Smed (S), glad for, at den lokale produktion af grøn energi øges med indvielsen af Nature Energy Køng.

- Behovet for at blive selvforsynende med biogas er større end nogensinde før, og derfor er vi også glade for at kunne huse Nature Energys nye anlæg i Vordingborg Kommune. Vi vil gerne bidrage aktivt til at skalere den danske biogasproduktion, og Nature Energys anlæg i Køng kommer til at levere et vigtigt, grønt bidrag,” siger Mikael Smed.

Nature Energy Køng løser flere samfundsudfordringer
Både i Danmark og resten af verden er der massivt fokus på, hvordan vi bliver uafhængig af russisk naturgas. Samtidig arbejdes der i EU-regi på en udbygning af biogas i Europa, og i Danmark er der med politisk vilje potentiale til at gøre gasnettet helt grønt allerede i 2027.

Hos Nature Energy er administrerende direktør Ole Hvelplund tilfreds med det øgede fokus på biogas.

- Biogas løser flere af de helt store udfordringer, vi står overfor som samfund – både i forhold til forsyningssikkerhed og klimaforandringer. I Danmark har vi allerede verdens grønneste gasnet, og vi arbejder hver dag for at øge andelen af biogas,” siger Ole Hvelplund og fortsætter:


- Med indvielsen af vores 12. biogasanlæg herhjemme tager vi endnu et vigtigt grønt skridt mod at bytte russisk naturgas ud med dansk, klimavenlig biogas. Det er hele Nature Energy og jeg selvsagt utrolig stolte over.”

Nature Energy Køng er bygget efter storskalaprincipperne og princippet om fuldautomatiseret drift. Anlægget kan derfor drives af omkring 10 medarbejdere inklusive chauffører

Fakta om Nature Energy Køng

  • Biogasanlægget omdanner hvert år 300.000 tons biologisk affald fra industri, husholdninger og landbrug til 20 millioner kubikmeter biogas.

  • Den afgassede biomasse returneres til landbruget som økologisk egnet gødning.

  • Byggeriet gik i gang i december 2020 og anlægget begyndte et levere gas til nettet i forsommeren 2022.

  • Anlægget har 10 ansatte

  • De fire reaktorer kan hver rumme 9.500 m3

Nature Energys historie begynder i 1979 under navnet Naturgas Fyn – her varetog selskabet som de allerførste opgaven som gasleverandør til de fynske husstande. Siden har selskabet skiftet både navn og kerneopgave. I dag fokuserer Nature Energy udelukkende på biogas og har med anlægget i Køng i alt 12 biogasanlæg fordelt rundt i landet. Nature Energy har desuden et anlæg i Frankrig, mens nye projekter er på vej i andre dele af Europa samt i Canada og USA.

Det gør danske Nature Energy til en af verdens førende producenter af biogas til gasnettet.

Derudover har Nature Energy ved hovedkontoret i Odense også en forskningsenhed, der forsker i at forfine og udvikle teknologien bag produktion af biogas, herunder hvordan den biogene CO2 fra anlæggene kan anvendes til at producere fremtidens grønne Power-to-X brændstoffer.

Kontakter

Rasmus Carlsen, Communications Director, Nature Energy
Tlf.: +45 30 28 67 20, mail: raca@nature-energy.com

Billeder

Ole Hvelplund, CEO Nature Energy og Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, indvier Nature Energys biogasanlæg i Køng
Ole Hvelplund, CEO Nature Energy og Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, indvier Nature Energys biogasanlæg i Køng
Download
Fra venstre; Mikael Smed, Borgmester i Vordingborg Kommune, Lars Olsen, driftschef Nature Energy Køng, Henrik Høegh, bestyrelsesformand Biogas Danmark, Ole Hvelplund, CEO, Nature Energy, Lars Løkke Rasmussen, leder af moderaterne og Jesper Thomassen, CEO Nordic Sugar
Fra venstre; Mikael Smed, Borgmester i Vordingborg Kommune, Lars Olsen, driftschef Nature Energy Køng, Henrik Høegh, bestyrelsesformand Biogas Danmark, Ole Hvelplund, CEO, Nature Energy, Lars Løkke Rasmussen, leder af moderaterne og Jesper Thomassen, CEO Nordic Sugar
Download

Information om Nature Energy Biogas

Nature Energy Biogas
Nature Energy Biogas
Ørbækvej 260
5220 Odense SØ

+45 70 22 40 00https://nature-energy.com/

Følg pressemeddelelser fra Nature Energy Biogas

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nature Energy Biogas

Førende biogasproducent Nature Energy Biogas købt af Shell28.11.2022 17:50:24 CET | Pressemeddelelse

ODENSE, Danmark - Nature Energy Biogas A/S ("Nature Energy" eller "Selskabet"), der er førende inden for produktion af biogas og vedvarende energi fra organisk affald, meddelte i dag, at selskabet har indgået en endelig aftale, hvorefter Shell Petroleum NV, et helejet datterselskab af Shell plc (Shell), vil erhverve 100% af virksomheden til en samlet selskabsværdi på næsten 2 milliarder US Dollars (1,9 milliarder Euro).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum