Nyt biogasanlæg planlægges uden for Løgumkloster
Biogas er en vedvarende og grøn energikilde, der kan erstatte den fossile naturgas.
Ole Hvelplund, CEO i Nature Energy, glæder sig over at kunne bidrage med endnu et biogasanlæg, der bringer Danmark tættere på det politiske mål om 100 procents grøn gasforsyning i Danmark i 2030.
- Biogassen spiller en helt central rolle i den grønne omstilling fordi det giver en utrolig stor klimagevinst. Samtidig kan gas lagres og gas kan bruges der, hvor strøm ikke slår til, siger han og tilføjer:
- Oveni er biogassen en del af den cirkulære økonomi fordi vi bringer den afgassede biomasse med alle næringsstofferne tilbage til landbruget som gødning, der bruges til morgendagens madproduktion.
Nature Energy leverer fra sine nuværende 13 biogasanlæg i Danmark omkring 1/3 af biogassen i det danske gasnet.
Det er således verdens førende producent af biogas og en lokal forankret leverandørforening, der står bag projektet.
Stærkere og grønnere landbrug
Et biogasanlæg i industriel størrelse kræver store mængder gylle, dybstrøelse og andre restprodukter fra landbruget. Derfor åbner Sønderjysk Biogas A.M.B.A for nye leverandører til leverandørforeningen:
- At levere biomasse til et biogasanlæg er en måde at reducere sit klimaaftryk på. Samtidig kan man opnå en værditilvækst i sit landbrug fordi den afgassede biomasse returneres som gødning, der ofte er bedre end den rå gylle kan være, fortæller Erling Christensen, formand for Sønderjysk Biogas A.M.B.A, der ud over at være leverandørforening også er medejer af biogasanlægget i Bevtoft.
Der er allerede næsten 130 medlemmer af leverandørforeningen, men der er plads til flere:
- Man skal sådan set bare ringe til os, så tager vi dialogen om mulighederne derfra, siger Erling Kristensen og pointerer samtidig, at når der er tilstrækkelig økologisk biomasse til rådighed, så kan der også leveres afgasset økologisk biomasse retur til økologiske landbrug.
Lokal forankring
Et bærende princip i Nature Energys grønne ambitioner om flere biogasanlæg i Danmark, er en stærk lokal forankring:
- Vi inviterer altid lokale landbrug med i ejerkredsen, når vi bygger et anlæg fordi det er en god forretning at være med og fordi det giver en stærk lokal forankring, forklarer Ole Hvelplund og understreger, at det ikke er et krav for at blive leverandør eller for at biogasanlægget bliver en realitet.
Det er også en del af Nature Energys principper så vidt mulig at benytte lokal arbejdskraft til byggeriet.
Inden byggeriet går i gang, skal der være høringsperiode for lokale borgere, myndighedsbehandling og godkendelser til byggeriet.
Det tager typisk godt halvandet år fra finansiering og myndighedsgodkendelser er på plads, til Nature Energys biogasanlæg kan levere biogas til det danske gasnet.
Nature Energys biogasanlæg beskæftiger typisk 12-14 lokale medarbejdere.
Kontakter
Kontaktoplysninger for pressen
Nature Energy; Rasmus Carlsen, Communications Director, mobil 30 28 67 20
Sønderjysk Biogas A.M.B.A, Erling Christensen, formand for leverandørforeningen Sønderjysk Biogas A.M.B.A, telefon 60 22 66 39
Information om Nature Energy Biogas
Følg pressemeddelelser fra Nature Energy Biogas
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nature Energy Biogas
Ole Hvelplund udnævnt til Shells Country Chair Denmark21.6.2023 17:19:07 CEST | Pressemeddelelse
Nature Energys CEO, Ole Hvelplund, får således ansvaret for Shells omdømme og stakeholder-relations i Danmark samtidig med sit virke som CEO i Nature Energy.
Nature Energy og Nordion Energi indgår udviklingspartnerskab om biogas20.4.2023 09:59:05 CEST | Pressemeddelelse
En partnerskabsaftale mellem Nordion Energi og Nature Energy, der er førende inden for biogas og vedvarende energiproduktion fra organisk affald, vil undersøge mulighederne for at øge mængden af biogas produceret i Sverige.
Nature Energys 13. biogasanlæg i Danmark indviet af Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard23.1.2023 16:30:48 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 23. januar var den grønne løber rullet ud foran Nature Energys biogasanlæg i Kværs vest for Gråsten i Sønderborg Kommune. Biogasanlægget kan hvert år omdanne 500.000 tons biologisk affald fra landbrug og industri til over 20 millioner kubikmeter biogas, der fortrænger en tilsvarende mængde fossil naturgas fra energisystemet.
Nature Energy og Énergir investerer milliarder i Canada13.12.2022 14:42:37 CET | Pressemeddelelse
Omkring 7 milliarder kroner skal i de kommende år investeres i at bygge op mod ti biogasanlæg i Quebec sammen med Énergir, der er Quebecs ledende gasforsyningsselskab. Der er tale om Nature Energys hidtil største investering uden for landets grænser.
Førende biogasproducent Nature Energy Biogas købt af Shell28.11.2022 17:50:24 CET | Pressemeddelelse
ODENSE, Danmark - Nature Energy Biogas A/S ("Nature Energy" eller "Selskabet"), der er førende inden for produktion af biogas og vedvarende energi fra organisk affald, meddelte i dag, at selskabet har indgået en endelig aftale, hvorefter Shell Petroleum NV, et helejet datterselskab af Shell plc (Shell), vil erhverve 100% af virksomheden til en samlet selskabsværdi på næsten 2 milliarder US Dollars (1,9 milliarder Euro).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum