Langsigtet indsats skal trække flere piger til bl.a. elektriker- og vvs-energiuddannelserne
6.1.2021 12:21:12 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Langt hovedparten af danske piger går stadig gymnasievejen, når tiden i folkeskolen er slut. I 2020 valgte 81,2 procent af pigerne således gymnasiet, mens kun 11,9 valgte en erhvervsuddannelse. For drengene var de tilsvarende tal på henholdsvis 63,5 og 27,3 procent. Derfor er det ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne glædeligt, at det nu er blevet besluttet at forlænge Boss Ladies-projektet yderligere tre år.
”Andelen af piger, der vælger en erhvervsuddannelse, har ligget stabilt lavt de seneste tre år. Det vel at mærke i en tid, hvor der fra flere fronter stadig arbejdes hårdt på at øge tilstrømningen af elever til erhvervsskolerne. Derfor har vi brug for initiativer, som målrettet arbejder for at trække flere piger ind på ikke mindst de tekniske erhvervsuddannelser,” forklarer Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Boss Ladies-projektet er er støttet af Villum Fonden, Nordea-fonden, Grundejernes Investeringsfond og Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond samt STARK Fonden. Projektet administreres af Divérs – Foreningen for diversitet og lige muligheder, og det har Dansk Byggeri, 3F, KL, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-forbund, Danske Malermestre, Malerforbundet og Blik og Rør som samarbejdspartnere.
”Det er vigtigt, at projektet på denne måde støtter op om den indsats, installationsbranchen og virksomhederne selv gør, og samtidig bygger på et stærkt fundament med bidrag fra repræsentanter for installationsbranchen og byggeriet, som har så hårdt brug for den dygtige, faglærte arbejdskraft, erhvervsskolerne leverer,” siger Tina Voldby og uddyber:
”Det er ikke et sprint men et maratonløb, hvis vi skal lykkes med at få flere piger til at vælge uddannelser og fag, der gennem mange år er blevet betragtet som mandefag. Det tager tid at gøre op med indgroede fordomme, og derfor er vi glade for, at Boss Ladies nu kan arbejde langsigtet med netop denne opgave. For vi kan se, at de piger, der vælger en erhvervsuddannelse indenfor bl.a. el- og, vvs-området, kan byde ind med en enormt høj faglighed og grundighed, som arbejdsgiverne sætter stor pris på,” siger hun.
Boss Ladies-projektet arbejder målrettet med at informere og inspirere piger i folkeskolen til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne, når de skal videre i uddannelsessystemet. Det sker bl.a. ved hjælp af en række kvindelige ”ambassadører”, der selv har valgt denne uddannelsesvej, som tager ud på folkeskolerne for at fortælle om de mange karrieremuligheder, erhvervsuddannelserne har at byde på. Samtidig står virksomheder indenfor brancherne klar til at tilbyde piger en to - tre dages praktik for at snuse til faget.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

