Landbrugsstyrelsen

Landets kålmarker vokser for sjette år i træk

Del
Danske landmænd har i stigende grad fået øjnene op for at dyrke kål. For sjette år i træk er der kommet flere kålmarker. Det er især de fynske landmænd, der er vilde med at dyrke kål.

Hvis du også har lagt mærke til, at der er flere danske kål at vælge imellem nede i supermarkedet, så tager du ikke fejl. Siden 2015 er det danske areal med kål nemlig steget med 25 procent. Det er især de fynske landmænd, der er glade for at dyrke den sunde grøntsag.

- Det er sjette år i træk, at kålarealet stiger. Her kan vi se, at Fyn er Danmarks kålcentrum. Samlet set bliver der dyrket godt 1900 hektar kål i hele landet, og her bliver 665 af dem dyrket på Fyn. På andenpladsen har vi Vestjylland, hvor der bliver dyrket 467 hektar, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Hvis man samlede alle kålmarker, ville arealet kunne dække mere end 2600 fodboldbaner, men det er ikke alle steder i landet, at der bliver dyrket lige meget kål. Hvis man ser på hvilke kommuner, der dyrker mest kål, er det en midtjysk kommune, der indtager førstepladsen. Her er det landmænd i Viborg Kommune, der dyrker allermest med et areal på 269 hektar dog skarpt forfulgt af landmændene i fynske Assens Kommune, der samlet dyrker 251 hektar.

Spids- og savoykål haler ind på blomkål

Kål findes i mange forskellige typer, men som i 2015 er det stadig blomkål, der dyrkes mest af i Danmark. I 2021 dyrkes der, samlet set, blomkål på areal på ca. 512 ha, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af det samlede areal, der dyrkes med kål i Danmark. Men spids- og savoykålen vinder lige så stille terræn.

- Blomkål har i mange år været den mest dyrkede kål i hele Danmark, men vi kan se, at hvis udviklingen fortsætter, så vil spidskål og savoykål indenfor en årrække indtage førstepladsen, som den mest dyrkede kåltype, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Tidligere på året offentliggjorde fødevareminister Rasmus Prehn Danmarks nye officielle kostråd, og her bliver netop kål fremhævet som en af de grøntsager, danskerne bør have med i deres kost, hvis de vil spise sundt og klimavenligt.

Fakta: 

Tabellen viser det samlede kålareal i Danmark og dyrkningsarealet for de mest almindelige kåltyper. Tallene dækker perioden 2015-2021, for arealer hvor der er søgt om grundbetaling, og er angivet i antal hektar.

Afgrøde

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Blomkål

341

365

425

409

492

487

512

Spidskål, savoykål

237

264

278

406

378

420

454

Alle kåltyper

1500

1603

1760

1835

1867

1915

1920

Kommuner hvor der bliver dyrket mest kål

Kommune

Areal (ha)

Viborg Kommune

269

Assens Kommune

251

Nordfyns Kommune

225

Ikast-Brande Kommune

196

Vordingborg Kommune

121

Slagelse Kommune

120

Randers Kommune

114

Faaborg-Midtfyn Kommune

101

Middelfart Kommune

63

Odsherred Kommune

59

 

Yderligere information

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.

Information om Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V

+45 33 95 80 00http://lbst.dk/

Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye