Landdistrikter til Christiansborg: Hjælp forsamlingshuse på landet
11.6.2020 13:22:42 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

De seneste godt tre måneder har forsamlingshuse over hele landet lukket ned for al aktivitet. Alle selskaber er aflyst eller udskudt, men regningerne skal stadig betales, og det har sat økonomien under pres.
Det har fået Foreningen Danske Forsamlingshuse til at efterlyse en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg på mellem 30.000 og 50.000 kroner som et engangsbeløb uden administration.
Forslaget mødes med ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
- I mange landsbyer er forsamlingshuset et knudepunkt for de lokale fællesskaber fra fodboldklubben til bankoholdet. Forsamlingshusene lever af, at mennesker forsamles. Derfor er denne vitale del af landsbylivet truet efter måneders forsamlingsforbud, siger formand Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Selvom et forsamlingshus kan virke som en lille brik i det store billede, spiller det en stor rolle helt lokalt i den enkelte landsby. Et forsamlingshus er med til at sikre liv, aktivitet og rammer for fællesskaberne i et lokalområde. Derfor er det et stort tab, hvis coronakrisen ender med at tage livet af flere forsamlingshuse på landet.
Selvom forsamlingshusene kan søge støtte gennem de eksisterende coronahjælpepakker, undlader mange at gøre det, fordi ordningen er sammensat på en måde, så der skal gøres brug af en autoriseret revisor for at søge den. Som Foreningen Danske Forsamlingshuse har været ude og påpege, kan det i mange tilfælde ikke svare sig for forsamlingshusene at søge om støtte, fordi revisorregningen er så dyr. Samtidig modtager flere af forsamlingshusene offentlig støtte, hvilket begrænser deres mulighed for hjælp.
Begge problemstillinger kan imødekommes ved at afsætte et engangsbeløb til forsamlingshusene, som Foreningen Danske Forsamlingshuse foreslår, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Vi har akut brug for, at Christiansborg yder en hjælpende hånd til landsbyernes forsamlingshuse. I områder hvor købmanden og apoteket har drejet nøglen om, mens skolen og børnehaven er lukket, er et forsamlingshus et altafgørende socialt omdrejningspunkt. Det vil gå ud over bosætning og udvikling på landet, hvis forsamlingshusene må lukke og slukke, understreger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd er løbende i dialog med Folketingets partier om fremadrettet at sikre forsamlingshuse som bærende kulturinstitution i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum