Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsens brug af satellitter vinder Digitaliseringsprisen for innovation

Del
Satellitkontrol af landmændenes marker løber med Innovationsprisen i årets uddeling af Digitaliseringsprisen, der hylder succesfulde digitaliseringer i den offentlige sektor.
FOTO: ESA
FOTO: ESA

For få år siden var en travetur i marken, den eneste måde at kontrollere, om en landmands mark levede op til betingelserne for at få landbrugsstøtte. Nu sker kontrollen 700 kilometer over jorden ved hjælp af to satellitter.

Det giver danske landmænd bedre muligheder for at følge med i, om deres marker lever op til betingelserne for at få landbrugsstøtte. For de kan nemlig følge kontrollen på deres mobiltelefon. Samtidig afløser satellitterne mere end 1.800 fysiske kontrolbesøg årligt, så Landbrugsstyrelsen kan udnytte sine ressourcer mere effektivt.

-          Jeg er jublende glad og meget stolt over, at vi har fået den her anerkendelse. Det har krævet nytænkning både juridisk, teknologisk og kulturelt at komme i front på digitaliseringen, siger underdirektør i Landbrugsstyrelsen Franci Johansen.

Satellitter kontrollerer langt flere marker

Innovationsprisen uddeles til en offentlig institution eller myndighed, der markant har transformeret måden at tænke og løse sin opgave på. Det er vigtigt, at innovationen har skabt konkrete resultater, og det gælder også for satellitterne, når de flyver over landskabet. Den satellitbaserede kontrol har gjort det muligt at kontrollere samtlige marker, der får landbrugsstøtte. Da der kun var muligheden for fysiske kontrol, blev fem procent af markerne kontrolleret.

-          Det har været lidt af et teknologisk kvantespring for os, og udviklingen har heller ikke været uden problemer. Til gengæld har den satellitbaserede kontrol stadig et enormt potentiale for os, og derfor er jeg glad for, vi kastede os ud i projektet, siger Franci Johansen.

De øvrige nominerede til Digitaliseringsprisens innovationskategori var Søfartsstyrelsen med et interaktivt søkort, og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med et værktøj, der gør det lettere for deleøkonomiske platforme at indberette oplysninger til Skattestyrelsen.

FAKTA om Digitaliseringsprisen

  • Digitaliseringsprisen 2021 er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, Djøf, Rambøll, DANSK IT og Charlie Tango.
  • Digitaliseringsprisen er, med undtagelser af 2008 og 2013, blevet uddelt siden 2004.

Yderligere oplysninger:

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf.: 41 89 25 07.

Billeder

FOTO: ESA
FOTO: ESA
Download

Information om Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V

+45 33 95 80 00http://lbst.dk/

Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye