Landbrugsstøtten skal finansiere klima- og naturløft i landbruget

Forslaget er et led i det paradigmeskifte, som Økologisk Landsforening lancerer over for statsministeren i en ny politik for et landbrug, der er i pagt med både klima og natur, og som vil forandre landbruget, som vi kender det i dag.

”EU kan ikke forsvare, at landbruget skal have en passiv indkomststøtte for at producere fødevarer. Vi mener, at der skal stilles krav om, at alle europæiske landbrug, der modtager midler fra EU’s landbrugs-arealstøtteordninger, skal dokumentere, at de lever op til nationale natur- og klimamål i landbruget,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

En ny tilgang til landbrugsstøtten er én af forudsætningerne for, at naturen får mere plads. Indsatsen for naturen skal værdisættes, og det bliver den, hvis udbetaling af landbrugsstøtte blandt andet følger landbrugenes natur-performance frem for, at den, som i dag, udbetales som en passiv fødevarestøtte.

”Landbruget er en del af problemet for naturen og er derfor også en stor del af løsningen. Den løsning, vi skal have fat i, skal både bidrage til at stoppe biodiversitetskrisen og klimakrisen. Det kræver blandt andet et nyt landbrugssystem, som økologien kan levere, og EUs landbrugspolitik er nøglen til at komme i gang,” siger Per Kølster.

Økologisk Landsforening medbringer sin politik for natur i fremtidens landbrug ”Et landbrug i pagt med både klima og natur” til det møde, som statsminister Mette Frederiksen har indbudt flere organisationer til mandag d. 4. november på Marienborg. Mødet er startskuddet til et samarbejde om at lave en biodiversitetspakke for Danmark.

”Vi kommer med 14 forslag, der ikke kun er grundlaget for en indsats for natur- og biodiversitet i landbrugslandskabet i Danmark og som peger landbruget i en ny retning, men også et bud på en realistisk finansiering af den omstilling, der skal finde sted,” siger Per Kølster.

Faktaboks:

Økologisk Landsforening arbejder for en ambitiøs klima- natur- og biodiversitetspolitik, som inddrager både klima- og naturperspektivet i udviklingen af dyrkningsmetoderne og landbrugssystemet. Det er et landbrug hvor:

• der sikres et minimum af permanente, udyrkede strukturer i agerlandet
• græsning udgør et omdrejningspunkt for fodring af flermavede dyr
• kulstofbinding i arealanvendelsen prioriteres højt
• der skabes plads til naturarealer ved at give vegetabilsk protein til konsum høj prioritet