Længe leve familien
3.5.2021 11:00:56 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

”Kernefamilien er som en zombie. Den bliver ved med at stå som den figur, vi mases og maser os selv og hinanden ind i. Selvom den bliver slået ned, så genopstår den igen og igen.”
Familien er en stærk konstruktion – i hvert fald som normativt fænomen. Alligevel går folk fra hinanden, finder nye partnere og opbygger nye familier med papfar, bonusmor og nye søskende. Men det er ikke nødvendigvis en forfaldshistorie, fortæller lektor Ida Wentzel Winther i featureartiklen Længe leve familien. Nogle børn trives med at få en ny bror eller søster. Det væsentlige er, at vi i børnehaven og i skolen, men også på politisk niveau begynder at tale om, at familier kan se ud på rigtig mange måder.
Hvor sidder klumpen?
Men bør vi alligevel forsøge os med en anderledes indretning, ikke bare af familielivet, men af hele samfundet, for at familier kan blive mere levedygtige i en tid præget af individualisme og brud? Og hvordan gør vi i givet fald det? Det giver professor Martin Munk sit bud på i samme artikel.
Faktum er, at 40 procent af alle familier går i opløsning. Derfor tilbyder en del skoler skilsmissegrupper til børn, hvis forældre går fra hinanden. Men det er ikke alle børnene, der får ’en klump i maven’, sådan som man ofte tager for givet. Læs artiklen med forskeren bag et ph.d.-projekt om skilsmissegrupper, der peger på, at vi bør lægge manualerne væk og i stedet se på det enkelte barns situation og behov.
Mor tager ansvaret
I Skandinavien mener vi, at vi har verdens mest lige samfund – også hvad angår ligestilling mellem kønnene. Alligevel viser en norsk undersøgelse, at det stadig er mor, der tager det primære ansvar for hjemmet og børnene, også når hun har fuldtidsarbejde. Selv når far er på barsel, er det mor, der er huskoordinator.
Måske er problemet, at ’husmor-jobbet’ ikke får den anerkendelse, det fortjener, selvom historien viser, at de opgaver, husmoren traditionelt har varetaget, er overordentlig vigtige - ikke blot for familien, men for hele samfundet. Det kan du læse om i lederen og i artiklen Mor tager ansvaret.
Fra overskud til underskud
Vil man forstå familiens betydning, kræver det blik for, hvor afhængig familien er af, hvad der sker uden for den, lyder det i artiklen Familieliv på andres betingelser. Der sker på samme tid en defamilisering: børn lever en stor del af deres liv uden for familien, og en refamilisering: familien pålægges større ansvar og møder flere forventninger fra daginstitutioner, skoler og samfund i forhold til børnenes liv.
Hvor godt det lykkes for familierne at leve op til forventningerne udefra, afhænger ofte af familiens ressourcer. Selvom forældre vil det bedste for deres børn, spiller deres baggrund ind på familiens reelle muligheder.
Vi optegner kontrasterne i tre artikler. 'All in' på forældreskabet handler om forældre fra den amerikanske øvre middelklasse og om såkaldte overskudsfamilier i Nordsjælland, der investerer oceaner af tid og penge i deres børns skole og fritid.
To andre artikler går omvendt i dybden med de vilkår, udsatte familier lever under i dagens Danmark. Frivilligindsatser kan gøre en positiv forskel for familierne, lyder budskabet i den ene artikel, mens den anden argumenterer for, at filantropi forskyder fokus fra reelle samfundsmæssige problemer og i virkeligheden fastlåser familier i udsatte positioner
Vigtigheden af rugbrødsmadder
Du kan også læse om flygtningefamiliers vanskeligheder med at tyde naboer og pædagogers subtile koder for, hvordan man opdrager sine børn og i danskernes øjne er en velintegreret familie. Her har børnenes madpakker ikke så lidt at sige – de skal nemlig helst være fulde af solide danske rugbrødsmadder.
Læs hele magasinet på dpu.au.dk/asterisk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Asterisk er DPU, Aarhus Universitets digitale magasin, der udkommer fire gange om året. Magasinet formidler forskning om pædagogik og uddannelse.
Fra maj 2021 udkommer Asterisk som digitalt magasin. Du kan læse eller lytte til alle artikler gratis.
Fra 2001 til december 2020 udkom Asterisk som printmagasin, men du kan læse samtlige artikler online, samt lytte til udvalgte artikler.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
Christian Olaf Christiansen vinder international pris for forskning i menneskerettigheder28.9.2026 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

