Aarhus Universitet: Arts

Længe leve familien

Del
I det nye nummer af DPU’s digitale magasin Asterisk rettes blikket mod den moderne familie. Hvad består den af? Og hvor er den på vej hen? Læs mere på dpu.au.dk/asterisk

”Kernefamilien er som en zombie. Den bliver ved med at stå som den figur, vi mases og maser os selv og hinanden ind i. Selvom den bliver slået ned, så genopstår den igen og igen.”

Familien er en stærk konstruktion – i hvert fald som normativt fænomen. Alligevel går folk fra hinanden, finder nye partnere og opbygger nye familier med papfar, bonusmor og nye søskende. Men det er ikke nødvendigvis en forfaldshistorie, fortæller lektor Ida Wentzel Winther i featureartiklen Længe leve familien. Nogle børn trives med at få en ny bror eller søster. Det væsentlige er, at vi i børnehaven og i skolen, men også på politisk niveau begynder at tale om, at familier kan se ud på rigtig mange måder.

Hvor sidder klumpen?

Men bør vi alligevel forsøge os med en anderledes indretning, ikke bare af familielivet, men af hele samfundet, for at familier kan blive mere levedygtige i en tid præget af individualisme og brud? Og hvordan gør vi i givet fald det? Det giver professor Martin Munk sit bud på i samme artikel.

Faktum er, at 40 procent af alle familier går i opløsning. Derfor tilbyder en del skoler skilsmissegrupper til børn, hvis forældre går fra hinanden. Men det er ikke alle børnene, der får ’en klump i maven’, sådan som man ofte tager for givet. Læs artiklen med forskeren bag et ph.d.-projekt om skilsmissegrupper, der peger på, at vi bør lægge manualerne væk og i stedet se på det enkelte barns situation og behov.

Mor tager ansvaret

I Skandinavien mener vi, at vi har verdens mest lige samfund – også hvad angår ligestilling mellem kønnene. Alligevel viser en norsk undersøgelse, at det stadig er mor, der tager det primære ansvar for hjemmet og børnene, også når hun har fuldtidsarbejde. Selv når far er på barsel, er det mor, der er huskoordinator.

Måske er problemet, at ’husmor-jobbet’ ikke får den anerkendelse, det fortjener, selvom historien viser, at de opgaver, husmoren traditionelt har varetaget, er overordentlig vigtige - ikke blot for familien, men for hele samfundet. Det kan du læse om i lederen og i artiklen Mor tager ansvaret.

Fra overskud til underskud

Vil man forstå familiens betydning, kræver det blik for, hvor afhængig familien er af, hvad der sker uden for den, lyder det i artiklen Familieliv på andres betingelser. Der sker på samme tid en defamilisering: børn lever en stor del af deres liv uden for familien, og en refamilisering: familien pålægges større ansvar og møder flere forventninger fra daginstitutioner, skoler og samfund i forhold til børnenes liv.

Hvor godt det lykkes for familierne at leve op til forventningerne udefra, afhænger ofte af familiens ressourcer. Selvom forældre vil det bedste for deres børn, spiller deres baggrund ind på familiens reelle muligheder.

Vi optegner kontrasterne i tre artikler. 'All in' på forældreskabet handler om forældre fra den amerikanske øvre middelklasse og om såkaldte overskudsfamilier i Nordsjælland, der investerer oceaner af tid og penge i deres børns skole og fritid.

To andre artikler går omvendt i dybden med de vilkår, udsatte familier lever under i dagens Danmark. Frivilligindsatser kan gøre en positiv forskel for familierne, lyder budskabet i den ene artikel, mens den anden argumenterer for, at filantropi forskyder fokus fra reelle samfundsmæssige problemer og i virkeligheden fastlåser familier i udsatte positioner

Vigtigheden af rugbrødsmadder

Du kan også læse om flygtningefamiliers vanskeligheder med at tyde naboer og pædagogers subtile koder for, hvordan man opdrager sine børn og i danskernes øjne er en velintegreret familie. Her har børnenes madpakker ikke så lidt at sige – de skal nemlig helst være fulde af solide danske rugbrødsmadder.

Læs hele magasinet på dpu.au.dk/asterisk 

Billeder

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Asterisk er DPU, Aarhus Universitets digitale magasin, der udkommer fire gange om året. Magasinet formidler forskning om pædagogik og uddannelse.

Fra maj 2021 udkommer Asterisk som digitalt magasin. Du kan læse eller lytte til alle artikler gratis.

Fra 2001 til december 2020 udkom Asterisk som printmagasin, men du kan læse samtlige artikler online, samt lytte til udvalgte artikler.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye