KVINFO

KVINFOs bibliotek er meget mere end bøger

Del

Kulturminister Mette Bock har i dag offentliggjort en beslutning om at lægge KVINFOs bibliotek og Det Kgl. Bibliotek sammen. Det sker ifølge Kulturministeriet som led i konsolideringen af Kulturministeriets biblioteker. Sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2018.

Bestyrelsesleder Tonny Skovgaard siger:
”Dette er en politisk beslutning, som vi i KVINFO beklager dybt, da en væsentlig del af KVINFOs styrke er synergien mellem de forskellige aktiviteter. Umiddelbart har jeg meget svært ved at se, at det samlet set skulle give nogen ekstra værdi for nogen. Nu vil vi først drøfte sagen grundigt i bestyrelsen, og derefter må vi undersøge hvilke muligheder, vi har i det videre arbejde. Bestyrelsen vil være 100 procent fokuseret på at sikre bedst mulige vilkår for, at vi i KVINFO fortsat kan understøtte vores formål, at bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund.”

I de senere år har debatten om ligestilling fyldt mere og mere i Danmark, både politisk og bredt i befolkningen. KVINFOs opgave er at bidrage til, at den debat foregår på så solidt et vidensgrundlag som overhovedet muligt, hvad end det gælder artikler i pressen eller opgaver i folkeskolen. KVINFO har også fået rigtig godt fat i yngre målgrupper gennem skoletjeneste, samarbejde med Roskilde Festivalen, en stærk tilstedeværelse på sociale medier som facebook og twitter og andre former for aktiv vidensformidling.

Det er alt sammen et arbejde, som trækker på og spiller sammen med biblioteket, ligesom biblioteket bedriver en aktiv formidling af den viden, samlingen indeholder, på en helt anden måde end Det Kongelige Bibliotek og til helt andre målgrupper. Helt konkret har KVINFOs bibliotek for eksempel en meget stor brugergruppe blandt folkeskole- og gymnasieelever, som bruger det i forbindelse med opgaveskrivning.

”KVINFO er meget mere end et bibliotek, og hos os hænger de forskellige opgaver sammen om arbejdet med ”sagen”. Det vigtigste vil altid være at bevare et forum for diskussion, formidling og arbejde med ligestilling - nationalt såvel som internationalt. Og vi mærker i det daglige stigende interesse fra både skole-, gymnasieelever og mange andre.” siger direktør Suzanne Moll.

KVINFO anerkender Kulturministeriets intention og, at det koster kræfter at drive et lille bibliotek. Man kan sagtens tænke sig alternative løsningsmodeller såsom samdrift med andre fagbiblioteker, der samtidig sikrer, at KVINFOs videnscenter og formidling ikke bliver afkoblet fra den konkrete bank af viden, som biblioteket repræsenterer.

”Vi har i dag orienteret medarbejderne og satser nu på at få afklaring på alle de spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på sådan en beslutning,” siger Suzanne Moll

KVINFO er en selvejende institution, der modtager en årlig bevilling på 6,8 mio. For de penge driver institutionen et bibliotek og vidensformidling gennem hjemmeside, webmagasin med vidensbasserde artikler, sociale medier, offentlige arrangementer og kommunikation generelt om ligestilling og mangfoldighed. Ministeriets beslutning gælder udelukkende biblioteksdriften og ikke videnscenter delen. Derudover modtager institutionen en bevilling på 2.mio årligt fra Integrationsministeriet til vores mentornetværk, samt en større bevilling til internationalt arbejde fra Udenrigsministeriet.

Nøgleord

Kontakter

Niels Bak Henriksen
Presse- og kommunikationsansvarlig
KVINFO


Tlf 50 76 33 82
Mail: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks Videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. 

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye