Kvinder har mere fokus på deres pension

På kvindernes internationale kampdag 8. marts er der verden over fokus på ligestilling, ligeløn og arbejdsforhold. Også når det kommer til pension, er der noget at kæmpe for.
Blandt Topdanmarks kunder har mænd i gennemsnit en 32 pct. større pensionsopsparing end kvinder. Det skyldes især forskelle i løn og jobtyper, men også at flere kvinder arbejder på deltid og tager en større del af barslen. Kvinder har dog i stigende grad fokus på pensionen, fortæller adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt.
”Uden at det skal blive stereotypt, så er det erfaringen hos vores pensionsrådgivere, at specielt den yngre generation af kvinder har fået mere fokus på opsparing og investering, efter det tidligere traditionelt har været manden, der har været ”finansministeren” i familien. Hvis familien Danmark bliver bedre til at dele barslen op, og flere mænd tager teten med de små børn, så kvinderne ikke af den årsag skal gå på deltid, kan vi udjævne forskellene i pensionsopsparing over tid,” siger Vivian Weis Byrholt.
Kvinder betaler større andel
Som udgangspunkt lægger mænd og kvinder samme andel af deres løn til side til pension, men Ifølge tal fra Forsikring & Pension er den seneste udvikling, at indbetalingsprocenten faktisk i gennemsnit nu er lidt højere for kvinder (11,2 pct.) end for mænd (10,8 pct.).
Opgørelsen fra Forsikring & Pension viser også, at særligt de højtuddannede kvinder betaler en højere andel af deres løn ind til pension end deres mandlige kolleger. Alligevel er forskellen i mændenes favør til at tage at føle på, mener Vivian Weis Byrholt: For selvom kvinderne målt i procent indbetaler en smule mere, så viser Topdanmarks tal, at mænd i gennemsnit – i kroner og øre - betaler 23 pct. mere ind til pension end kvinder. Det skyldes som nævnt bl.a., at kvinder tager mere deltidsarbejde og barsel, uden at de selv eller en evt. ægtefælle betaler ekstra ind på deres opsparing imens.
Lav en ægtepagt
Derfor skal kvinder være særligt opmærksomme på at betale nok ind til at leve det liv, de ønsker som pensionister. Er man gift, så deler man det meste af formuen ligeligt ved skilsmisse, det gælder dog ikke for hele pensionsopsparingen, medmindre man selv sikrer sig.
”Der er forskel på formel og reel ligestilling, og pensioner bliver ikke ligeligt delt ved skilsmisse. Så den med den største indbetaling og opsparing – ofte som følge af nogle fælles prioriteringer - får mest pension med sig. Det er ofte manden, der derfor kommer til at stå økonomisk bedre ved en skilsmisse,” siger Vivian Weis Byrholt og tilføjer:
”Det kan derfor være en god ide at oprette en ægtepagt, der gør det muligt at dele kapital- og ratepensioner ved skilsmisse og kompensere for, hvis den ene har sparet mindre op i pension på grund af en periode med deltid eller barsel. Så hjælpes man med at få det til at fungere, og den med en mindre opsparing vil stå bedre, hvis ægteskabet ikke går som planlagt.”
Hun tilføjer, at Topdanmark-kunder har adgang til og får rabat på onlineværktøjet TestaViva, der gør det let at oprette juridiske dokumenter som fx en ægtepagt.
Topdanmarks tips til en bedre pensionsopsparing
- Start med at indbetale i en ung alder – når du får dit første faste job. Tidlige indbetalinger giver mere i rentes-rente effekt og kan derfor give lidt ekstra til at forsøde tilværelsen, når du bliver pensionist.
- Vælg så høj en investeringsrisiko, som du er komfortabel med – særligt mens du er ung, og der er mange år til, at du skal bruge pengene. For ældre, der snart skal bruge pengene, kan det være relevant med en lavere risiko – spørg dit pensionsselskab til råds.
- Indbetal ekstra: For de fleste vil en indkomst i pensionisttilværelsen på 70-80 pct. af deres indkomst på arbejdsmarkedet, være det, der skal til, for at man kan opretholde sin nuværende levestandard som pensionist. For at få det, skal den samlede pensionsindbetaling være ca. 18-20 pct. af bruttolønnen gennem hele arbejdslivet.
- Barsel (afhængig af overenskomst) kan koste på pensionsopsparingen. Hvis kvinder og mænd deler barslen mere ligeligt, vil det ofte være en fordel for kvindernes pensionsopsparing.
- Flere kvinder end mænd arbejder på deltid, hvilket typisk medfører en lønnedgang og dermed mindre pensionsindbetalinger. Du kan overveje, om du kan betale mere ind til pension i den periode, hvor du arbejder på deltid, eller – hvis du er i et parforhold - om I kan indbetale nogle af jeres fælles penge på din pensionsopsparing i perioden.
- Opret evt. et testamente eller en ægtepagt, hvor I kan bestemme, hvordan fx pensionen skal opdeles ved skilsmisse. Her kan der bl.a. kompenseres for, hvis den ene part har varetaget nogle flere familiepligter og fx har arbejdet mindre i en periode.
- Søg rådgivning: Når det kommer til din pensionsopsparing, er der ikke en facitliste – det vigtigste er blot at komme i gang. Dit pensionsselskab eller en uvildig rådgiver kan hjælpe dig på vej, så du får en idé om, hvordan din økonomi vil se ud, når du går på pension. På den måde har du mulighed for at komme i gang i tide.
Fakta:
Opsparing: Blandt Topdanmarks kunder er kvinders gennemsnitlige pensionsopsparing på 475.600 kr., mens den for mænd er 629.100 kr. i gennemsnit.
Indbetalinger: Kvinder indbetaler i gennemsnit 37.700 kr. om året til deres pensionsopsparing, mens mænd indbetaler 46.200 kr. i gennemsnit. Tallene er for Topdanmarks kunder.
Kvinders gennemsnitlige middellevealder er i gennemsnit fire år længere end mænds, ifølge Danmarks Statistik, og kvinderne skal derfor strække deres pensionsudbetaling over flere år. Omvendt har kvinder udsigt til at få glæde af en livrente i længere tid.
(Kilder: Topdanmark, Forsikring & Pension: ’Kvinder og mænds pensionsopsparing -
Analyserapport 2020:1’ og Danmarks Statistik.)
Nøgleord
Kontakter
Martin OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 34 67 47vto@topdanmark.dkBilleder

Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum