Ase

Kvinder foretrækker lovbestemt mindsteløn mod social dumping

Del

Danmark kæmper en ensom kamp mod EU´s mindstelønsdirektiv, men faktisk er der opbakning fra de kvindelige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked til at bruge lovbestemt mindsteløn til bekæmpelse af social dumping. Således vil fire ud af ti kvinder gå nye veje og foretrækker lovbestemt mindsteløn som løsningsmodel i forhold til social dumping herhjemme. Kun hver tredje kvinde mener, at udfordringen med social dumping bedst løses ad traditionel vej, som hovedparten af mændene foretrækker, viser Wilke-undersøgelse foretaget for Ase.

EU's beskæftigelsesministre ventes på Rådsmødet i Bruxelles mandag at lægge sidste hånd på indstillingen til EU's mindstelønsdirektiv og godkende en fælles holdning. Her står den danske regering - med et enigt Folketing bag sig - isoleret og alene i sin modstand, efter at Sverige angiveligt har stillet sig tilfreds med nogle ændringer i teksten.

Men de danske politikernes indædte kamp mod lovbestemt mindsteløn er langtfra dækkende for holdningen blandt de danske lønmodtagere, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase.

”Mere end hver tredje lønmodtager bakker op om, at der vedtages en mindsteløn for hele arbejdsmarkedet som værn mod social dumping. Et ønske blandt danske lønmodtagere som ignoreres i debatten om den danske models evner – eller mangel på samme – til at sikre gode løn- og arbejdsforhold for alle på arbejdsmarkedet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Samlet set er der dødt løb mellem tilhængere af lovbestemt mindsteløn versus overenskomstaftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Reelt er det kun fire ud af ti lønmodtagere, som foretrækker den danske model, hvor udfordringerne med social dumping løses – som i dag – via overenskomstaftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, viser undersøgelsen.

”I det danske Folketing er der ingen partier, som bakker om op lovbestemt mindsteløn. Som følge heraf modarbejder den danske regering og de danske EU-parlamentarikere EU´s kommende mindstelønsdirektiv. Men Folketinget kan ikke finde opbakning blandt de danske lønmodtagere i modstanden mod lovbestemt mindsteløn. Tværtimod. Ligesom i sagen om øremærket barsel ser Folketinget ud til at være ude af trit med holdningen hos lønmodtagerne,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:

Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897

Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Links

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Ase: Regeringen leverer kun halv løsning på dagpengesystemets udfordringer7.9.2021 14:31:54 CEST | Pressemeddelelse

Højere dagpenge i de tre første ledighedsmåneder løfter kompensationsgraden i dagpengesystemet en smule, hvilket har været tiltrængt siden de økonomiske vismænd påpegede den skæve udvikling tilbage i 2014. Ase har foreslået et endnu højere løft i kompensationsgraden, men regeringens forslag er et skridt på vejen og helt nødvendigt for at styrke tilliden til dagpengesystemet på kort sigt. Men regeringen overser alle de andre elementer, der sikrer et moderne og tidssvarende arbejdsløshedsforsikringssystem. Skal indsatsen for alvor rykke, skal jobcentrene fratages beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det påpeger Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Arne-pension sender digitaliseringssucces i graven24.6.2021 09:13:47 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks måske største og mest vellykkede offentlige digitalisering skrottes, og regningen på over en kvart milliard kroner årligt sendes til skatteyderne. Det er realiteten, efter at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har besluttet, at den succesfulde digitalisering af kontakten med de ledige skal stoppes og i stedet indføre samtaler med fysisk fremmøde i a-kasser og jobcentre per 1. august.

Ase: Ret op på uværdig forskelsbehandling af selvstændige i hele perioden9.2.2021 12:29:38 CET | Pressemeddelelse

Endelig kom lønkompensationen til selvstændige på niveau med ordningen for lønmodtagere – og det er bedre sent end aldrig. Men trist at der skulle gå næsten et år med reel forskelsbehandling, som har kostet de selvstændige dyrt, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, der gerne havde set, at den nye aftale om ligestilling i Corona-kompensation mellem lønmodtagere og selvstændige havde tilbagevirkende kraft helt tilbage til foråret, hvor den økonomiske diskriminering af selvstændige begyndte.

Ase: Hæv selvstændiges kompensation med tilbagevirkende kraft5.2.2021 16:17:55 CET | Pressemeddelelse

Lad nu fornuften råde – bedre sent end aldrig. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase udsigten til, at landets mange selvstændige nu forhåbentlig endelig på linje med lønmodtagere kan modtage op til 30.000 kroner i indtægtskompensation per måned. Regeringen forhandler fredag med partierne i Folketinget, hvor der øjensynligt tegner sig et flertal for at hæve lønkompensationen til selvstændige til samme niveau som lønmodtagere

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum