Kvindelige ingeniører får lavere startløn end mænd
6.1.2020 09:46:04 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Blandt nyuddannede civil- og diplomingeniører er der betydelige forskelle på den gennemsnitlige startløn, som mænd og kvinder får. For civilingeniørerne ligger de nyuddannede kvinders månedsløn gennemsnitligt 1.041 kr. efter deres nyuddannede mandlige kolleger, og for diplomingeniørernes vedkommende er den gennemsnitlige forskel endnu større. Den lyder på 2.386 kr. i mændenes favør.
Og det nager Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, at kvindernes gennemsnitlige lønniveau halter efter mændenes i samme øjeblik, deres karriere begynder.
”Når vi ser på samtlige privatansatte erhvervsaktive medlemmer, så har vi årevis kunne dokumentere en lønforskel på omkring fire pct. i mændenes favør, som ikke kan forklares ud fra branche, anciennitet eller uddannelsesbaggrund. Forskellene i de faktisk opnåede startlønninger viser desværre, at alt for mange nyuddannede kvinder tager hul på arbejdslivet med et lønefterslæb. Og jo større lønforskellen er fra starten af ens arbejdsliv, jo sværere bliver det at indhente gabet med tiden,” siger han.
Morten Thiessen opfordrer alle medlemmer til at bruge IDA's lønværktøjer som lønstatistik, lønberegner og også kontakte tillidsfolk på den arbejdsplads, man skal til samtale hos for at få et realistisk kendskab til lønniveauet, så man ikke undersælger sig selv. Kodeordet er forberedelse.
”Meget tyder på, at kvinderne er for beskedne, når de sidder i forhandlingsrummet. Vi ved, at mændene, som kontakter IDA's rådgivere, ofte er meget fokuserede på løn og mulighederne for avancement, mens kvinderne er mere fokuserede på trivsel og i virkeligheden har et sundere 360 graders syn på jobbet og arbejdspladsen. Begge dele er vigtigt, men kvinderne skal også tage mændenes metoder i brug. Man behøver ikke være certificeret superbruger eller ekspert for at fremhæve nogle kvalifikationer i sit CV eller en samtale. Der ved vi, at mændene er friskere og er mere tilbøjelige til at skyde fra hoften,” siger Morten Thiessen, som også peger på, at åbenhed om løn på den enkelte arbejdsplads kan hjælpe ligelønnen yderligere på vej.
”På mange arbejdspladser er al snak om løn omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det kan være ledelsen, som skaber en kultur, hvor al tale om løn er tabu. Vi ved også, at mange medarbejdere ser løn som noget meget personligt, som man ikke vil dele med sine kolleger. Den kultur skal vi have ændret, for transparens om lønvilkårene på den enkelte arbejdsplads vil også hjælpe ligelønnen på vej,” siger Morten Thiessen.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64 / e-mail: slr@ida.dk
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
