KV21: Kommunerne bør vise emissionsbilerne vintervejen

Kommunalvalget er en vigtig anledning til sætte fokus på omstillingen til klimaneutral mobilitet. Langt fra alle kommuner udnytter de handlemuligheder, de allerede har i dag for at bremse op for trafikkens CO2-udledning. Og kun de færreste har for alvor påbegyndt planlægningen for en fremtid uden benzin- og dieselbiler, selvom mange alternativer findes allerede, og flere løsninger skal udvikles lokalt.

”Mål og tiltag for afvikling af de sorte emissionsbiler bør være et centralt led i kommunernes indsats for klima og grøn mobilitet. Emissionsbilernes dage er talte,” siger seniorkonsulent Henrik Gudmundsson, CONCITO.

Emissionsbilernes endeligt står klart på baggrund af udmeldinger om fremtidige stop for nye benzin- og dieselbiler fra det danske Folketing, EU og flere af de store bilproducenter. Men desværre ligger de politiske mål langt ude i fremtiden, og de handler kun om stop for nye personbiler med forbrændingsmotor.

CONCITO peger her på fire indsatsområder, hvor lokale politikere har mulighed for direkte at påvirke kommunens og borgernes adfærd i retning af grøn transport og mobilitet: kommunens køretøjer, kommunens indkøb, borgernes mobilitet og nul-emissionszoner. Grøn mobilitet er ét ud af 14 minimumskrav, CONCITO har defineret for klimaambitiøse kommuner som et indspark til kommunalvalget. Se de 14 krav i illustrationen.

Kommunens køretøjer

Det er oplagt at starte med mål for kommunens egne køretøjer – hvis det ikke allerede er sket. Alle person- og varebiler på benzin og diesel bør udfases og i den udstrækning, de fortsat er nødvendige for kommunens drift, skal de erstattes af el-køretøjer. Mange kommunale køretøjer er leasede, og så snart det er muligt i kontrakten, kan de skiftes til el. Der er så mange el-køretøjer på markedet, at det skulle være muligt at anvende el til mange flere formål.

Indkøb af emissionsfri transport

Et andet spor er at opstille mål for reduktion af den udledning, der stammer fra kommunens efterspørgsel efter transport, fx ved varelevering og serviceydelser. Her kan stilles krav om leverancer uden brug af emissionskøretøjer. Eksempler kan være levering af varer til de kommunale institutioner og tjenester såsom vinduespudsning og håndværkerydelser der udføres med el-køretøj. Flere kommuner som Aarhus og København er begyndt at lave udbud, hvor den type krav indgår.

Mobilitetsplanlægning for færre emissionsbiler

Det er også muligt at lette udfasningen af emissionsbiler gennem kommunens mobilitetsplanlægning. Den bør sigte mod på en gang at styrke og forbedre vilkårene for alternativer til bilkørsel og begrænse fremkommeligheden særligt for fossile biler. Man kan bl.a. skabe mere plads til cykler, kollektiv trafik og samkørel, som tages fra den individuelle biltrafik, og bedre fremkommelighed for cykel og kollektiv trafik i signaler og trafikstyring. Emissionsbiler kan gøres gradvis mindre tillokkende ved at begrænse adgangen til visse vejstrækninger og parkeringspladser for den type køretøjer.

Nulemissionszoner som en ny løftestang

I 2022 indføres lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszoner. Det vil være et konkret redskab til at understøtte mål om udfase emissionskøretøjer og udvikle fremtidens by. I sådanne zoner bør der tænkes på både vejnet, byrum, parkering, opladning og alternativ mobilitet. Kommunerne kan allerede nu begynde at overveje hvor og hvordan, de vil udnytte de muligheder, som de nye regler åbner for.  

”Vi følger spændt med i udviklingen rundt omkring i landet, for det rykker også mange steder. For eksempel kappes Middelfart og Frederiksberg om at blive ’Danmarks elbil-by nr. 1’ – men vi mangler at se, hvem der vil være Danmarks første kommune med konkrete mål for udfasning emissionsbiler på alle fire områder - egne køretøjer, varer og indkøb, borgernes mobilitet samt nulemissionszoner,” siger seniorkonsulent Henrik Gudmundsson, CONCITO.