KV21: Kommunalpolitikere skal bane vejen til fremtidens grønne energi

PM: Kommunalpolitikere skal bane vejen til fremtidens grønne energi

Danmark er snart af med kulkraft, og det er i høj grad sket ved at bruge biomasse i stedet. Men forbruget af biomasse til el- og varmeproduktion er langt højere end, hvad der er klimamæssigt bæredygtigt. Det bør de kommende års kommunalpolitikere råde bod på.

Danmarks energisystem er i høj grad baseret på afbrænding af træ til el- og varmeproduktion. Omstilling fra kul til biomasse, som træpiller og flis, har været en trædesten på vejen væk fra kul. Men bæredygtigt træ er en begrænset ressource og afbrænding af biomasse udleder de facto CO2.

”Kommunale forsyningsselskaber kan og bør spille en vigtig rolle i at sikre en markant reduktion af biomasseafbrændingen i de kommende år. Konkret kan kommunalpolitikerne stille klimakrav til deres forsyningsselskaber, der kan skubbe på for reduktion og udfasning af biomassen og hurtig indfasning af fremtidens grønne teknologier, særligt varmepumper,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.

CONCITO har udgivet 14 klimakrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere bør tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu. Et af kravene handler om, at kommunalpolitikerne skal arbejde for en markant reduktion af biomasseforbruget i energisystemet.

Stort forbrug af biomasse skader klimaet

Mange danske kommuner er medejere af forsyningsselskaber, som har skiftet fra sort energi til brun energi - fx fra kul til biomasse. På grund af afgiftsfritagelsen for biomassen har det været økonomiske fordelagtigt for de kommunale selskaber. Samtidig har denne omstillingen bidraget til at opnå en stor reduktion af klimapåvirkningen fra energiforbruget, da biomasse opgøres som CO₂ neutralt i de nationale og kommunale regnskaber, når det afbrændes.

I virkeligheden er der en merudledning ved afbrænding af biomasse i Danmark. Dette skyldes at det i praksis tager lang tid at optage den udledte CO2 fra afbrænding biomasse med produktion af ny skov, og at der er stor usikkerhed om, hvorvidt dette reelt sker.

”Forbruget af biomasse i Danmark er blevet meget stort og langt udover, hvad der kan siges at være en bæredygtig mængde at brænde af i Danmark. Derfor er der behov for en markant reduktion af biomasseafbrænding på danske energianlæg,” understreger Christian Ibsen.

CONCITO anbefaler en halvering af det danske biomasseforbrug frem mod 2030 og yderligere en halvering frem mod 2040. Det sker på baggrund af en analyse, der ser på hvor meget biomasse vi burde brænde af, hvis man indregner den reelle klimaeffekt af biomasseafbrænding.

Nødvendigt at etablere alternativ varmeforsyning

Mange kommunale forsyningsselskaber producerer el- og varme med biomasse, eller aftager biomasse-varme fra andre producenter. De bør i stigende grad kræve, at der planlægges efter alternative grønne kilder – som det fx sker i Odense og Esbjerg. Her har forsyningsselskaber arbejdet med forskellige grønne kilder til varme, som inkluderer varmepumper og overskudsvarme i omstillingen væk fra kulkraft. Dette har resulteret i et relativt begrænset biomasseforbrug.

I Køge Kommunes klimaplan indgår der et supplerende klimaregnskab, hvor biomassens udledning ved afbrænding vises, som et alternativ til gængs regnskabspraksis, hvor biomasse defineres som CO2-neutralt. Samtidig præsenteres et bud på en mulig prioriteret udfasningsmodel for biomassen. Dette er et godt eksempel på, hvordan en kommune kan sætte fokus på udfordringerne med biomasse.

Bare det at påpege klimaudfordringerne med biomasse kan have en klimaeffekt. Alene den politiske opmærksomhed på udfordringerne med biomasse kan nemlig være med til at flytte fokus over imod at sikre andre grønne løsninger. Eksempelvis har Horsens Fjernvarme meldt ud, at de dropper en ny biomassekedel, som følge af den store politiske opmærksomhed, der er på biomassen.