Kunstig intelligens kan forudse fremtidens uforudsigelige vejr

Hos DHI sidder en række specialister i vandmiljø og tager sig af udfordringer inden for vand og miljø. Derfor er de også særligt optagede af, hvordan vi i fremtiden kan håndtere de større mængder regn, vi vil få, i mange tilfælde over kortere tid. Hos Alexandra Instituttet sidder en række specialister i nye teknologier, og derfor var det oplagt at gå sammen i et samarbejde om at bruge nye teknologier til at løse fremtidens vejrudfordringer.
Det er der i første omgang kommet tre cases ud af, der allerede er med til at gøre en forskel.
Med løsningen ”Radar-to-flow” har de i samarbejde undersøgt, om man præcist kan forudsige, hvor meget vand, der kommer til et rensningsanlæg ved brug af vejrradar-billeder. At kunne forudsige, med større præcision, hvor stort et flow, der kommer til et rensningsanlæg er en stor hjælp i forhold til at optimere driften af rensningsanlægget og reducere udledning af urenset spildevand. For når der kommer meget vand, er der en anden proces i rensningsanlægget, og i jo bedre tid man ved, hvor meget vand der kommer, jo bedre tid har man til at omstille anlægget til det, så man skal sende mindst muligt vand udenom anlægget.
De vejrradar-billeder, man bruger i dag, viser refleksionen af vandpartikler i atmosfæren og kan give en pejling om eventuel nedbør. Men udfordringen er, at den angivelse, der indikerer nedbør, også blot kan skyldes refleksioner fra bygninger, terræn, fly, fugle osv. Desuden giver vejrradaren ikke en entydig sammenhæng mellem refleksion og nedbørsintensitet. Derfor er det svært at vurdere ud fra radarbilleder, præcis hvor meget nedbør der kommer. Og når først det regner, så er det for sent for rensningsanlæggene at tilpasse sig, hvis regnen kommer i større eller mindre mængde end antaget. Men ved at bruge kunstig intelligens og kigge tilbage på radarbilleder og sammenligne dem med den nedbør, der rent faktisk kom, kan vi bruge de data til at forudsige med større præcision, hvor meget nedbør vi kan forvente, når vi også ser på fremskrevne radarbilleder. Værktøjet er ved at blive finpudset, men fungerer allerede bedre end de værktøjer, rensningsanlæggene hidtil har arbejdet med.
I et andet projekt er det blevet undersøgt, om man kan blive bedre til at opdage, hvis noget er ved at gå galt i et rensningsanlæg. Selvom rensningsanlæggene ikke fungerer på præcis den samme måde, så er processerne bag stadig de samme. Typisk er anlæggene temmelig selvkørende, og der er ikke mange mennesker, der holder øje med processerne. Men der foregår ikke desto mindre mange processer, der skal gå op i en højere enhed – vi har at gøre med særlige blandinger af kemikalier og temperaturer, så der kan godt opstå uhensigtsmæssige situationer – og det skal vi have en alarm om! Derfor er et system blevet udviklet, der kan følge med i processerne og vurdere, om noget er ved at gå skævt et sted, vurderet ud fra data fra anlæggene.
Endelig har casen MetOcean Emulator undersøgt, om vi kan skabe en bedre model til at forudsige bølgehøjder i havet. Det er afgørende for vores muligheder for at kunne servicere eksempelvis havvindmøller. Ofte vil man sejle ud til lokationerne på havet i lejede både, men kan man ikke tids nok forudse, hvordan vejret bliver, kan man blive nødt til at vende om eller aflyse med kort varsel, så man ikke får løst opgaven, mister penge på leje af båden og spilder reparatørernes tid.
De typiske modeller, man bruger i dag, er beregningstunge og kræver lange beregningstider til at forudsige bølgehøjder. Hurtigere beregninger, der inkluderer usikkerhed og risikoparametre i forudsigelserne er essentielle for at optimere servicen. Og det er også ambitionen med den løsning, som DHI arbejder på at videreudvikle på baggrund af casen.
Mange forbinder kunstig intelligens med noget, der udelukkende foregår i en computer. Men selvom et rensningsanlæg eksempelvis er et praktisk foretagende, så vil styringen af det ofte være digitalt. Og når vi skal agere i en natur, der bliver mere og mere uforudsigelig, så får vi brug for al den hjælp, vi kan få. Her er det oplagt at bruge kunstig intelligens, der netop kan finde mønstre i komplicerede data – det er vores mulighed for at forudse det uforudsigelige.
Artiklen er skrevet af Alexandra Instituttet, august 2021
Nøgleord
Kontakter
Lisa LorentzenCommunications Specialist
Kommunikation og Markedsføring
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
DHI er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation. De er specialister i vandmiljø og arbejder med beslægtede områder såsom kemikalier og fødevaresikkerhed. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og er en del af GTS netværket.
Alexandra Instituttet har siden 1999 været det led, der skubber den nyeste it-forskning helt ud, hvor den skaber værdi i virksomhedernes travle hverdag. De har hjulpet mere end 1.000 offentlige og private virksomheder med avancerede, effektive, sikre og innovative it-løsninger, der er med til at skabe bæredygtig vækst og velfærd i Danmark. Alexandra Instituttet er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og er en del af GTS netværket.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Nyt program sætter mere end 4.000 produktionsvirksomheder i gang med den bæredygtige omstilling22.3.2023 14:41:57 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program. Alexandra Instituttet deltager i samarbejdet.
Nyt storstilet projekt skal bringe dansk taleteknologi i front21.3.2023 09:08:23 CET | Pressemeddelelse
Teknologi, der kan forstå og gengive talt sprog, er i voldsom vækst, men det danske sprog er for småt et marked til, at private virksomheder alene kan drive udviklingen af teknologien. Derfor bevilliger Innovationsfonden 14 mio. kroner til et projekt, der skal bringe dansk taleteknologi op på internationalt niveau i løbet af de næste to år.
19 mio. skal hjælpe danske SMV'er med at udvikle bæredygtige produkter16.3.2023 12:29:00 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fremstillingsvirksomheder vil om 5-10 år ikke længere kunne leve af rent produktsalg. Derfor bringer Alexandra Instituttet deres erfaring i spil i et nyt projekt under Industriens Fond. "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter" skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus og arbejde mere med servitization og innovative servicekoncepter.
Indendørs GPS guider medarbejdere på lageret13.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske underleverandør til vindmølleindustrien, HydraSpecma har i et lovende forsøg testet nye teknologier, der nemt og hurtigt hjælper medarbejderne med at finde og plukke de rigtige komponenter på lageret. Forsøget er sket i et MADE Udviklingsprojekt, og HydraSpecma ser et stort potentiale for at accelerere plukkeprocessen og dermed styrke konkurrencedygtigheden.
Kunstig intelligens skal hjælpe med at teste nye lægemidler 1.3.2023 10:38:07 CET | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet har indgået et samarbejde med GTS-partneren Bioneer A/S og DTU om at stille nye værktøjer til rådighed, som er baseret på kunstig intelligens (AI). AI-værktøjerne skal bruges til at teste nye metoder inden for blandt andet behandling af kræft og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum