Herlufsholm Skole og Gods

Kunstaften på Herlufsholm

Del
Lørdag d. 22. april afholdt Herlufsholm Skole deres årlige forårsbal, hvor skolens 1.g’ere inviterer indenfor til en aften i kunstens tegn.
Sarah Spring har lavet både skulptur og fotografi. Titlen er "Surprise". Sarah har arbejdet meget med Michael Moors arbejde som omdrejningspunkt for sit eget værk. Foto: Herlufsholm Skole
Sarah Spring har lavet både skulptur og fotografi. Titlen er "Surprise". Sarah har arbejdet meget med Michael Moors arbejde som omdrejningspunkt for sit eget værk. Foto: Herlufsholm Skole

Rundt omkring på skolen havde eleverne i Herlufsholms 1.g-klasser gjort klar til aftenens forskellige kunstindslag, og spændingen var stor, da de endelig skulle fremvise deres kreationer fra billedkunst, optræde med små forestillinger fra drama og fremføre flotte numre på scenen fra musik. Også skolens mediehold og eleverne fra fritidsaktiviteten samspil bidrog til en helt fantastisk aften.

Herlufsholm er mange slags faglighed

Forårsballet er ikke kun en festaften. Elevernes produkter er en del af deres eksamensprojekter, og på den måde bliver Herlufsholms kunstaften også en slags prøve før prøven. Billedkunstlærer Trine Bie-Olsen forklarer: ”Tiden op til forårsballet giver eleverne mulighed for at arbejde på tværs af de kreative fag. Det er en god måde for dem at lære på, og ved at prøve kræfter med opsætningen af en udstilling, at have et publikum og se deres værker blive bedømt, så lærer de også at turde vise deres ting frem og ikke mindst selv at stå frem.

Netop billedkunstholdene har udfordret sig selv med det tunge emne ”Frygt, Angst, Bæven. Gys & Gru”. ”Eleverne er virkelig gået op i emnet og har arbejdet rigtig godt med deres forskellige fortolkninger af dette dystre emne. Deres værker spænder bredt: alt fra indre og ydre angst, de syv dødssynder til tegneserier og endda en enkelt bålafbrænding på skolens Røde Plads. Som lærer er det utrolig spændende at høre elevernes tanker og syn på så tunge emner.” Værket ”Antidote” (modgift) udviklede sig gennem aftenen, og alle havde mulighed for at komme med deres kommentar til, hvordan mørket kan udfordres.

Aftenen bød dog også på mindre dystre emner, og både elever, forældre og lærere fik mulighed for at blive underholdt og hygge sig sammen inden elevernes kunstaften var overstået og selve festen kunne begynde. Håbet og foråret er lysegrønt.

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt kommunikationskoordinator Christina Elvira Dahl på tlf. 55 75 35 93 eller mail til cda@herlufsholm.dk

Billeder

Sarah Spring har lavet både skulptur og fotografi. Titlen er "Surprise". Sarah har arbejdet meget med Michael Moors arbejde som omdrejningspunkt for sit eget værk. Foto: Herlufsholm Skole
Sarah Spring har lavet både skulptur og fotografi. Titlen er "Surprise". Sarah har arbejdet meget med Michael Moors arbejde som omdrejningspunkt for sit eget værk. Foto: Herlufsholm Skole
Download
Anne-Sofie Haahr og Christine Marie Holst-Andersens installation der har titlen "Tankerne bag et mord". Foto: Herlufsholm Skole
Anne-Sofie Haahr og Christine Marie Holst-Andersens installation der har titlen "Tankerne bag et mord". Foto: Herlufsholm Skole
Download

Links

Information om Herlufsholm Skole og Gods

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Skole og Gods
HERLUFSHOLM ALLÉ 170
4700 NÆSTVED

55 75 35 00http://herlufsholm.dk/

Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, der ønskede at skabe en skole for egnede og motiverede unge mennesker. Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden enhedsskolen fra 6. klasse til 3.g også en international grundskole og den internationale studentereksamen IB.

Vi har ca. 645 elever, hvoraf de 287 er kostelever.

På kostskolen bestræber vi os på at skabe et hjemligt miljø, hvor undervisning, fritidsaktiviteter og livet på elevgårdene udgør rammen om kostelevernes fælles hverdag. Elevgårdene, som vi på Herlufsholm kalder sovesale, er kostelevernes hjem på skolen. En sovesal rummer elevernes private værelser (humre), fælles tv- og opholdsstue, køkken, bad og sovesal. Elevernes hummer er deres personlige base på skolen.

Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye