Kun hver 10. ansatte i ældreplejen har 37 timers arbejdsuge
Klik på kortet for at se, hvor mange der arbejder fuldtid i de enkelte kommuner og hvor mange nye stillinger, der bliver slået op på fuldtid og deltid.
Der er kæmpe forskelle på, hvor gode kommunerne er til at få flere medarbejdere i ældreplejen til at arbejde på fuldtid. I Rødovre Kommune arbejder næsten 4 ud af 10 af de ansatte fuldtid, mens det står helt anderledes til i Lemvig og Tønder Kommune. Her er kun 1,5 procent ansat på fuldtid, viser en rapport fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed.
”Kommunerne skal lære af hinanden. Hvis det fungerer i Rødovre, bør det også kunne fungere i andre kommuner,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
På landsplan er 72 procent af de ansatte i ældreplejen ansat på deltid.
”Vi er helt afhængige af, at problemet med den store andel af deltidsstillinger i ældreplejen bliver løst. Ellers kan fremtidens ældre ikke få den hjælp, de har brug for,” siger han.
Flere på fuldtid kræver indsats
28 procent af de deltidsansatte vil gerne op i tid, viser rapporten. Torben Hollmann understreger, at der skal flere ting til, hvis flere skal gøres interesserede i at arbejde flere timer.
”Kommunerne skal for det første tilbyde flere fuldtidsstillinger. Men hele måden, arbejdsgiverne planlægger arbejdet på, skal op til revision – og det er vigtigt, at medarbejderne tages med på råd. Du får ikke flere til at tage flere timer, hvis timerne bliver lagt, så det går ud over privatlivet.”
”Der skal også sættes kraftigt ind for at forbedre arbejdsmiljøet. Vi ved, at mange ikke ønsker flere timer, fordi de er nervøse for, om de kan holde til det,” siger Torben Hollmann.
Stigning i brugen af vikarer
Rapporten fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed viser også, at der er kommet langt flere timelønnede vikarer i kommunerne. Især i København er der et højt forbrug af vikarer, mens kommuner som Lolland og Dragør har langt færre vikarer.
”Det er stik imod det, de ældre har brug for: En social- og sundhedshjælper eller -assistent, som kan sige ’vi ses i morgen’. Det bliver sværere og sværere for kommunerne at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, men det er ikke holdbart, når man i stigende grad hyrer løstansatte vikarer i stedet for fast personale,” siger Torben Hollmann.
Flere kommuner er i gang
I de første otte måneder af 2020 er der generelt slået lidt flere fuldtidsstillinger op. Hver femte stillingsopslag for social- og sundhedsmedarbejdere på landsplan var en fuldtidsstilling, viser en gennemgang af stillingsopslagene, som FOA har lavet.
Især Furesø og Aalborg Kommuner har i år slået flere fuldtidsstillinger op sammenlignet med hvor stor en andel af medarbejderne, der i 2019 var ansat i en fuldtidsstilling.
”Det er glædeligt, at kommunerne er blevet bedre til at slå fuldtidsstillinger op. Men det går langt fra hurtigt nok. Vi står allerede nu i en meget vanskelig situation med de mange ældre, som skal have hjælp og det store antal medarbejdere, der nu eller om kort tid forlader arbejdsmarkedet,” siger Torben Hollmann.
FOA og en række andre fagforbund er netop gået sammen med Kommunernes Landsforening i en fælles indsats for at få flere på fuld tid.
”Det er et stærkt og nødvendigt initiativ, som jeg håber, at alle kommuner vil slutte op om,” siger Torben Hollmann.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

