DI - Dansk Byggeri

Kul og gas skiftes ud med vindmøller og biomasse

Del
Sort energi fra kul, koks og naturgas bliver lige så stille skiftet ud med grøn energi fra særligt vindmøller og biomasse. Vedvarende energikilder dækker nu hele 35 procent af den energi, vi bruger, mens kul og koks kun udgør 12 procent. Endnu flere bygninger bør producere deres egen energi, mener Dansk Byggeri.

Vindmølleparker, solcelleparker og biogasanlæg skyder frem rundt omkring i hele landet. I 2000 var det kun 11 procent af den energi, vi bruger, der kom fra vedvarede energikilder. I dag er det tal steget til 35 procent. Olie udgør 37 procent, naturgas 16 procent og kul og koks 12 procent. Det viser tal fra Dansk Byggeris energianalyse.

- Vi bruger stadig mest olie, men den grønne energi vil i løbet af kun et par år være vores største energikilde. Det er særligt vindmøller og biomasse, der erstatter kul og koks. Dermed er Danmark på vej mod målet om, at vi i 2050 skal kunne klare os udelukkende med grøn energi. Også boligejerne kan være med til at løfte deres del af energiproduktionen, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

I en spørgeundersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri svarer mere end hver tredje boligejer, at de er interesserede i at investere i solceller, solvarme eller varmepumper. Men de samme boligejere peger også på, at det er for stor en investering, og at der er for stor usikkerhed om de økonomiske vilkår ved investeringen.

- Der er ingen tvivl om, at hver gang politikerne ændrer i reglerne for afregning og tilskud, gør de det usikkert og langt mindre attraktivt for boligejerne at investere i fx solceller, solvarme, varmepumper eller husstandsmøller. Det har vi i høj grad set med solceller. Politikerne skal stå ved de aftaler, de en gang har lavet, alt andet er urimeligt, og det er med til at bremse den grønne omstilling, siger Camilla Damsø Pedersen.

Men selvom energien er grøn, skal vi stadig spare på den, påpeger Dansk Byggeri.

- Det er en udbredt misforståelse, at vi bare kan bruge løs af energien, fordi den er grøn. Grøn energi koster også penge, og hvis vi på en omkostningseffektiv måde skal gøre Danmark fri af fossile brændsler i 2050, skal alle ældre bygninger energirenoveres. Vi bør ikke bruge mere energi end højst nødvendigt, for så bliver den grønne omstilling alt for dyr, siger Camilla Damsø Pedersen.

Kontakter

Energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen, telefon 23 28 49 13
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Hent figur, der viser energiforbruget fordelt på brændsler
Hent figur, der viser energiforbruget fordelt på brændsler
Download
Foto Ricky John Molloy
Foto Ricky John Molloy
Download

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye