Kristin Vego debuterer som dansk forfatter
15.9.2022 10:45:09 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Kvinderne i Se en sidste gang på alt smukt står alle over for noget ukendt, en side af tilværelsen, som de ikke har erfaring med. De ni noveller handler om begær og ensomhed, om tab og tilgivelse. Men også om det skønne, der viser sig i glimt. Det hellige og almindelige, der åbenbarer sig i livets tilfældigheder.
Der står en engel på marken. Hun står lige foran mig, mild, gennemsigtig. Det er hende lyset kommer fra. Først tror jeg at hun brænder, det sitrer i luften omkring hende, men det er flimmer fra tusind vinger, natsværmere og andre smådyr, de kaster sig mod hende, flyver tilbage og kaster sig mod hende igen. Hun står helt roligt og lyser. Hun ligner alle jeg har elsket. Kom, tænker jeg. Kom og løs den bundne jord. (Citat fra bogen)
Marie opsøger en ungdomsveninde i England, som hun ikke har set i mange år. Clara tilbringer en dag i Rom med en fremmed mand. En navnløs kvinde vågner op i en verden, der er forandret.
Kristin Vego (f. 1991) er født og opvokset i Aarhus og bor nu i Oslo. Hun er kritiker i Information og er tidligere redaktør for litteraturmagasinet Vagant.
Den usædvanlige udgivelseshistorik
Kristin Vegos debutnoveller er kommet til verden på lidt usædvanlig vis. Kristin har en norsk mor og en dansk far og er opvokset i Højbjerg ved Aarhus, og hun har læst Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Kristin taler og skriver på dansk, men da hun havde skrevet sine debutnoveller, boede hun i Oslo, og novellerne blev antaget hos Norsk Gyldendal. Kristin Vego omskrev derfor sit danske manuskript til norsk, og debuterede dermed som forfatter i Norge i 2021 og modtog den store norske debutantpris, Tarjei Vesaas prisen, i 2022.
Nu udkommer Kristins redigerede originalmanus på dansk, og der er således tale om en dansk skønlitterær debut, selvom den allerede har modtaget en norsk pris.
Fakta om bogen:
Titel: Se en sidste gang på alt smukt
Forfatter: Kristin Vego
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740686975
Sidetal: 156
Vejl. pris: 199,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. sep. 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


