BIIR Lean Engineering

Krigen i Ukraine har tabt mediekampen til kransekager og quickstep

Del
Krigen i Ukraine er forsvundet fra medierne til fordel for underholdningsprogrammer. Organisationen Hjælp Ukraine understreger, at behovet for indsamling til befolkningen nær krigszonen er større end nogensinde.
Når økonomien er til det, bliver de tætpakkede lastbiler bliver læsset af frivillige. Varmt tøj, medicinsk udstyr og alt til ukrainske børnehjem er i høj kurs ved krigszonen. Foto: PR
Når økonomien er til det, bliver de tætpakkede lastbiler bliver læsset af frivillige. Varmt tøj, medicinsk udstyr og alt til ukrainske børnehjem er i høj kurs ved krigszonen. Foto: PR

I alt 34 artikler i danske, landsdækkende dagblade nævnte krigen i Ukraine i november og december måned 2017. Samme søgning på underholdningsprogrammerne ’Vild med Dans’ og ’Den store Bagedyst’ giver 280 hits. I november og december måned 2014, da krigen var godt et halvt år gammel, blev den omtalt i 92 artikler i landsdækkende dagblade. Her opnåede ’Vild med Dans’ og ’Den store Bagedyst’ 162 omtaler. Ifølge Jakob Knudsen fra organisationen Hjælp Ukraine, der har sendt mere end 350 tons nødhjælp til de krigshærgede dele af Ukraine, kan den dalende medieinteresse mærkes:

– Krigen er blevet hverdag, og det har ikke manges interesse. Groft sagt er udviklingen fastfrosset med Rusland og Putin på den ene side, som ikke kan tåle at lide nederlag ved tilbagetrækning af tropperne. Og på den anden side Ukraine, der på landjorden måske nok er russerne overlegne, men som ikke kan angribe, da det dels vil koste tusindvis af faldne soldater at generobre området, russerne har besat i det østlige Ukraine, og dels vil koste dem sympatien i udlandet, forklarer stifteren af Hjælp Ukraine.

Europas fattigste land

Men behovet for hjælp har aldrig været større. Den ukrainske stat bruger enorme summer på de cirka 265.000 soldater i skyttegravene. Penge som i stedet kunne være brugt på hospitaler, skoler, børnehaver og børnehjem.

– Befolkningen i Europas fattigste land med en offentlig sektor, som i forvejen var i en sørgelig stand betaler en stor del af regningen for krigen. Omkring krigszonen er landet totalt nedslidt. Alt og alle kører på pumperne, og nu kommer vinteren med 2-3 måneders hård frost snart igen. Det vidner behovet for brugt hospitalsudstyr, tandklinikudstyr, skolemøbler og sågar bildæk om. Hertil kommer den akutte nødhjælp som varmt tøj til soldater og civile i frontområdet og tøj og sko til de faldne og deres familier samt landets mange børnehjem, siger Jakob Knudsen og fortsætter:  - Vi ville gerne sende endnu mere afsted end vi kan i øjeblikket. Vi modtager omkring 10 kubikmeter nødhjælp hver uge, men vi mangler helt banalt, penge til lastbilerne, så tingene hober sig op på lageret. De fleste bidrag får vi på vores mobilepay, 25 54 42 48, fra almindelige danskere, som godt kan lide tanken om, at de ting, som indleveres rent faktisk kommer frem til folk i nød. Vi har en kostpris på kun 2 kroner per kilo, så få kroner gør en stor forskel. For blot hundrede kroner kan vi sende 6-7 flyttekasser.

Tårnhøj korruption

For to år siden kom Jakob Knudsen i kontakt med den danske ingeniørvirksomhed BIIR, der selv måtte evakuere sine medarbejdere fra firmaets afdeling i Luhansk tilbage i 2014. Bestyrelsesformand Thomas Sillesen forklarer, at BIIR insisterer på at støtte op om landets love og regler i det stærkt korruptionsprægede Ukraine. Hjælp Ukraine og BIIR fandt ud af, at de havde mange fælles holdninger til, hvad landet har brug for, hvis det skal stabiliseres, og virksomheden har sidenhen økonomisk støttet Hjælp Ukraines afsendelse af lastbiler.

– Jeg har den dybeste respekt for Hjælp Ukraines arbejde. Landet lider under en tårnhøj korruption, der får mange af de unge, som har muligheden for det, til at emigrere. Ukraine har en potentiel lys fremtid, men det forudsætter frihed og demokratiske værdier. Det er dybest set den udvikling, Hjælp Ukraine støtter op om, siger Thomas Sillesen.

BIIR Lean Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis http://biir.dk/index.html

Nøgleord

Kontakter

Kontaktoplysninger


Jakob Knudsen


Formand, Hjælp Ukraine


(+45) 25 54 42 48


knudsen.jakob@hotmail.com


Thomas Sillesen


Bestyrelsesformand, BIIR


(+45) 40 50 22 99
ts@biir.dk

Billeder

Når økonomien er til det, bliver de tætpakkede lastbiler bliver læsset af frivillige. Varmt tøj, medicinsk udstyr og alt til ukrainske børnehjem er i høj kurs ved krigszonen. Foto: PR
Når økonomien er til det, bliver de tætpakkede lastbiler bliver læsset af frivillige. Varmt tøj, medicinsk udstyr og alt til ukrainske børnehjem er i høj kurs ved krigszonen. Foto: PR
Download
Jakob Knudsen og hele familien engagerer sig fuldt ud i indsamlingen. Her er det et stort læs, der er blevet opbevaret i familiens hus. Foto: Jakob Knudsen
Jakob Knudsen og hele familien engagerer sig fuldt ud i indsamlingen. Her er det et stort læs, der er blevet opbevaret i familiens hus. Foto: Jakob Knudsen
Download
Ukraine har en potentiel lys fremtid, men det forudsætter frihed og demokratiske værdier. Det er dybest set den udvikling, Hjælp Ukraine støtter op om, siger Thomas Sillesen fra ingeniørvirksomheden BIIR, der støtter HJÆLP Ukraine økonomisk.
Ukraine har en potentiel lys fremtid, men det forudsætter frihed og demokratiske værdier. Det er dybest set den udvikling, Hjælp Ukraine støtter op om, siger Thomas Sillesen fra ingeniørvirksomheden BIIR, der støtter HJÆLP Ukraine økonomisk.
Download

Links

Information om BIIR Lean Engineering

BIIR Lean Engineering
BIIR Lean Engineering
Dusager 10
8200 Århus

41 77 07 51http://biir.dk/contact.html

BIIR - Better Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis http://biir.dk/index.html

Følg pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye