
Jysk traditionsvirksomhed vækster efter outsourcing af udviklingsafdelingen

Virksomheden SCITEQ, en af Europas førende inden for udstyr til test og kvalitetskontrol af plastprodukter som rør, fittings og slanger, har outsourcet sin produktudvikling til ingeniørvirksomheden BIIR og samtidig nedlagt sin egen udviklingsafdeling. Det har både medført, at virksomheden er gået fra to ingeniører til at kunne trække på 250 specialisters viden, og muliggjort projekter, som har reduceret produktionsomkostningerne med mere end 25 procent. Ved hjælp af de nye tiltag, hvor en modernisering og standardisering af produktprogrammet har været øverst på listen, er det lykkedes SCITEQ og BIIR at skabe en mærkbar optimering.
– Vi fremstiller bedre maskiner nu, og vi laver produkter, som vores konkurrenter ikke tilbyder. Takket være de opdateringer, vores produkter har fået, fremstiller vi dem billigere, bedre og med en minimeret reklamationsrate. Derudover har vi reduceret i produktprogrammet, og det har haft en rigtig positiv effekt, fortæller Production Manager i SCITEQ, Thomas Nielsen.
Det nye samarbejde har blandt andet resulteret i, at et eksisterende termokar er blevet komplet redesignet ud fra et krav om en besparelse på 25 procent i fremstillingsomkostningerne. BIIR realiserede dog en reduktion på 33 procent uden ændringer i specifikationer. Termokarret Innoline lanceres nu på verdensmarkedet, og hvor SCITEQs termokar før var blandt de dyreste, er de nu klart billigst.
Opskriften på succes
Den store faglige kapacitet, som BIIR bringer ind i samarbejdet, giver SCITEQ en stor konkurrencemæssig fordel. At virksomheden nu har adgang til 250 ingeniører med hver deres specialisering fremfor blot to ansatte ingeniører, åbner op for helt nye muligheder.
– SCITEQ havde allerede et stort produktprogram, men det trængte til en kraftig opdatering. Hele produktporteføljen er derfor blevet gået efter med modernisering, standardisering og reduktion i produktionsomkostningerne for øje. Vores store ressourcekapacitet gør, at vi kan rampe op med ressourcer, når projektet og kunden kræver det, og ligeledes rampe ned, når det ikke længere er efterspurgt, lyder det fra Henning Jørgensen, chefkonsulent i BIIR.
Positive perspektiver
Med de nye moderniserede og optimerede produkter, har SCITEQ en tro på, at de er godt klædt på til fremtiden. Det vurderer virksomhedens ledelse, hvor der både hersker stor glæde over de fremskridt, virksomheden allerede har taget, samt de skridt, den i fremtiden skal tage.
– Kompetencerne er blevet større i SCITEQ, og takket være outsourcingen og de ekstra ingeniørfaglige kompetencer, vi nu har til rådighed, kan vi høste mange lavthængende frugter. Det giver besparelser, større kvalitet og konkurrencedygtighed nu og i fremtiden, slutter Thomas Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Nielsen
Production Manager, SCITEQ
(+45) 30 66 09 52
tgn@sciteq.com
Henning Jørgensen
Chefkonsulent og Projektleder, BIIR
(+45) 41 77 07 14
hmj@biir.dk
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om BIIR Lean Engineering
SCITEQ – er en af de førende virksomheder i verden indenfor kvalitetstestudstyr til plastrørsindustrien, testinstitutter samt råmaterialeleverandører. SCITEQ har mere end 50 års erfaring, og størstedelen af produktionen bliver eksporteret. Produkterne afsættes i mere end 80 lande. Læs mere påwww.sciteq.com
BIIR – Better Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis www.biir.dk
Følg pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering
Jordskælv skader mere end før antaget: Nye regler får konsekvenser for byggeriet21.9.2020 13:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Jordskælvs påvirkning på bygninger er større end først antaget, og reglerne til jordskælvssikring strammes. Herhjemme er risikoen for jordskælv størst i den nordøstlige del af Sjælland og Jylland. Ingeniørvirksomheden BIIR A/S etablerer afdeling, der rådgiver om jordskælvsikring af bygninger i hele verden.
Industriens rugbrødsarbejde giver vækst i ingeniørhuset BIIR18.8.2020 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR har stor succes med at overtage de tunge dokumentationsopgaver i forbindelse med lancering af nye produkter. Fabrikanten Bucher Municipal har outsourcet al rugbrødsarbejdet til BIIR.
BIIR ansætter ledelsesprofil til nyoprettet softwareafdeling17.12.2019 07:41:00 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR har ansat den rutinerede softwareingeniør, Henning Laursen, der med sin ledelseserfaring får en hovedrolle i at opbygge en ny division inden for softwareudvikling.
Dansk virksomhed bliver årets skatteyder i Europas mest korrupte land10.12.2019 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR vinder for fjerde år i træk prisen som årets skatteyder i Ukraines bundkorrupte Odessa-region. Den danske direktør insisterer på lov og ret overfor både mafia og korrupte politikere.
Dansk virksomhed modtager prisen som Årets Skatteyder i Ukraine5.12.2018 11:17:29 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR har modtaget prisen som årets mest samvittighedsfulde skatteyder i det korruptionsplagede Ukraine. Lokale myndigheder måber, når BIIR nægter at betale penge under bordet.