Krifa

Krifa om lovindgreb: Alle er tabere

28.8.2021 06:00:00 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Del
Regeringen har efter 10 ugers strejke grebet ind i sygeplejerskekonflikten. Tilbage står sygeplejerskerne og danskerne som tabere og bevis på, at den danske model trænger til et eftersyn, mener Krifas formand Eik Dahl Bidstrup

I dag stopper den 10 uger lange sygeplejerskekonflikt efter et lovindgreb.

-  Alle kan jo se, at det ikke virker. Tilbage står frustrerede sygeplejersker og forsømte patienter, og der er intet kommet ud af det, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup, der er formand i Krifa.

- Sygeplejerskernes arbejdslyst er endnu dårligere end før, og vi kommer alle til at mærke efterslæbet i lang tid. Det må vi simpelthen kunne gøre bedre i 2021, fortsætter han.

Voldgift i stedet
Krifa-formanden mener i stedet, at konflikter bør løses ved en såkaldt voldgift.

Her mødes en repræsentant fra hver side af bordet med en neutral dommer, som bestemmer en løsning, hvis parterne ikke kan løse det selv.

- Det giver øget incitament til at finde en løsning, og ingen af parterne vinder ved at trække det i langdrag, sådan som det er nu, mener Eik Dahl Bidstrup.

To gange i nyere tid har sygeplejerskerne stået i denne situation, mens de fleste husker lærerkonflikten i 2013.

- Det løser jo ingenting. Sygeplejerskerne står i samme situation som før strejken, bortset fra at mange vil have mistet gejsten. Vi skal have mere fokus på trivslen generelt, og modellen her efterlader en vigtig faggruppe med meget lav arbejdslyst, og det vedrører og rammer os alle sammen, siger Eik Dahl Bidstrup og tilføjer, at han har stor respekt for den indsats, sygeplejerskerne har lagt de seneste 10 uger.

Enig statsminister
Krifas medlemmer har ikke været en del af konflikten, da fagforeningen ikke er overenskomstpart. Og nu mener Krifa-formanden, at det er på tide, at vi kigger Den Danske Model efter i sømmene.

Den holdning er Krifa-formanden ikke alene om. Inden Mette Frederiksen blev statsminister, udtalte hun i Berlingske for tre år siden, at der er udfordringer på det offentlige område, og at den danske model bør fornyes.

- Dengang mente Mette Frederiksen, at det var problematisk, at arbejdsgiver og lovgiver er så tæt forbundet. Hun mente også, at der kunne være en teoretisk mulighed for, at offentlige arbejdsgivere kan tjene penge på konflikten. Hvis man kan gå ud fra, at hun ikke har skiftet mening, så er jeg fuldstændig enig med hende, siger Eik Dahl Bidstrup.

Krifa-formanden håber, at tiden er moden til at debattere den danske model og give den et eftersyn.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

Krifa: Ulovliggør blokade mod virksomheder med overenskomst17.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Det skal være ulovligt at indlede blokader mod overenskomstdækkede virksomheder med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Sådan lyder opfordringen i et brev til folketingspolitikerne fra Jane Heitmann, formand for Krifa, efter at fagforbundet 3F landet over har truet en række virksomheder som webshoppen Viamaja i Viborg, eventstedet Tobbers i Kolding og senest industrivirksomheden Bendix Tool i Kalundborg med blokade og sympatikonflikter. Alle virksomheder med overenskomster og gode vilkår for de ansatte helt efter bogen i den danske model.

Krifa: Stress bør få høj prioritet i kommende regeringsgrundlag10.4.2026 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse

Arbejdsmiljølovgivningen bør udvides med krav om trivselsmåling og stress-politik for at sikre, at flere arbejdspladser sætter fokus på stress og mistrivsel. Samtidig skal stress give udvidet mulighed for lægehenvisning til psykologhjælp. Forslaget om langt større fokus på medarbejdernes mentale trivsel i forbindelse med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger kommer fra Krifas formand, Jane Heitmann, der opfordrer til, at forebyggelse af stress får en hel central rolle i det kommende regeringsgrundlag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye