Kontanthjælpsaftale hjælper børn - men når ikke helt i mål
14.6.2022 15:45:30 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere bliver fremover betalt fra dag et, og de voksnes medicin kan blive betalt efter et år. Der indføres et tillæg til børns fritidsaktiviteter, og den forhøjede børneydelse fastholdes.
”Der er flere ting at glæde sig over i den aftale, som regeringen, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne netop har indgået om et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem,” siger forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen.
”Det er virkelig vigtigt, at der bliver gjort en særlig indsats for at forbedre forholdene for børn af kontanthjælpsmodtagere. Vi kan ikke leve med børnefattigdom i Danmark, og på det punkt synes jeg, at aftalen peger i den rigtige retning med flere af sine tiltag,” siger Maria Melchiorsen.
Hun glæder sig bl.a. over, at parterne med den nye aftale giver bedre muligheder for at kontanthjælpsmodtagere kan gøre sig erfaringer på arbejdsmarkedet uden at blive straffet økonomisk.
”Det er vigtigt, fordi den enkelte får lidt bedre mulighed for at øge sit økonomiske råderum samtidig med, at man styrker den enkeltes kontanthjælpsmodtagers erfaringer på arbejdsmarkedet,” siger Maria Melchiorsen.
Aftalen indeholder en afklaringsgaranti, hvor man efter to år kan få genoptaget sin sag og få vurderet, om man fortsat skal være på kontanthjælp eller om ressourceforløb eller fleksjob i stedet er det rette. Det er positivt, men det ærgrer Maria Melchiorsen, at aftalegarantien alene gælder borgere over 30 år.
”Det vigtige for mig er, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Derfor skal systemet indrettes, så det hjælper folk videre. Desværre vil vi fortsat risikere at se borgere, der bliver fastholdt i systemet i årevis, fordi det kun er dem, der er over 30 år gamle, som får ret til få genoptaget deres sag efter to år, ” siger Maria Melchiorsen.
”Hvad så med de unge i 20’erne? Hvis de bliver sat på hold, vil det bare bringe dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Grundlæggende savner jeg stadigvæk, at vi får indrettet et system, der sikrer, at den enkelte borger får den rette hjælp,” siger Maria Melchiorsen.
Nøgleord
Kontakter
Maria MelchiorsenForbundssekretær
46 97 24 17
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

