Kongelig æggejagt på Koldinghus i påsken
8.3.2023 15:27:01 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Da H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Prins Joachim var børn, indførte Prins Henrik påskeæggejagt i slotshaven ved Marselisborg i Århus. Med til æggejagten hørte, at Prins Henrik ringede med en lille klokke, der hjalp prinserne med at lokalisere æggene.
Denne tradition genopliver Koldinghus nu i påsken fra 1. til 10. april. Børnene skal gå i fodsporene på prinserne i jagten efter påskeharen, som de skal finde med hjælp fra lyden af små klokker. Når de finder påskeharen, skal de besvare spørgsmål om påskens mange traditioner. Undervejs får de udleveret små æg, som de til sidst kan veksle til et chokoladeæg.
Påskeaktiviteterne på Koldinghus sætter fokus på påskens mange traditioner med æg. Udover æggejagten kan man bl.a. også trille æg, løbe æggeløb, puste fjer og male sit eget påskeæg.
At male påskeæg er en meget gammel tradition, som også blev praktiseret af Leonora Christina, datter af Christian 4., da hun sad fængslet i Blåtårn fra 1663 til 1685. I Leonora Christinas selvbiografi ”Jammers Minde” beskriver hun, hvordan hun, som ellers ikke havde tilladelse til nogen form for adspredelse, fik lov at dekorere æg til påske. Bl.a. forærede hun et farvet æg bort, som hun havde ridset blomster på.
- I det historiske værksted demonstrerer vi den gamle ridseteknik, som bl.a. Leonora Christina mestrede i 1600-tallet og vi viser, hvordan man med en nål kan lave de smukkeste mønstre på kogte æg, der på forhånd er farvet med f.eks. løgskaller, siger formidler på Koldinghus Annette Herbst.
HISTORISK BAGGRUND OM PÅSKEÆG
Ægget har til alle tider været en del af påsken, og folk i alle samfundslag har dekoreret æg på alle tænkelige måder. I den katolske kirkes langfaste, som varede i 40 dage op til påske, måtte man ikke spise æg. Det havde den konsekvens, at de første forårs-æg blev samlet ind uden straks at blive spist. Derfor var der rigeligt med æg, som trængte til at blive spist, når fasten sluttede påskelørdag.
I gammel tid var det kutyme, at gårdens tjenestefolk fik en del af deres løn i form af æg til påske og dekorerede æg blev ofte givet i gave.
Selve farvningen af æg kendes helt tilbage til 1600-årene. Den mest almindelige metode til at farve æg var at koge æggene med løgskaller, hvilket giver en smuk gyldenbrun farve. Andre planter blev som fx stenlav, rødbeder, skarntyde, kaffegrums og teblade blev også brugt.
ØVRIGE UDSTILLINGER OG AKTIVITETER I PÅSKEN PÅ KOLDINGHUS
Koldinghus viser i øjeblikket to store særudstillinger: ”KONGESKIBET DANNEBROG” og ”FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel”. I begge udstillinger vil der i påsken være aktiviteter:
Hop ombord på Kongeskibet Dannebrog: Mød Kaptajn Storm, der fortæller sjove og spændende historier fra Dannebrogs rejser, lær at binde knob, klæde? dig ud som sømand, tegn dit eget drømmeskib, lav dit eget koøje
Arbejdende Flora Danica- værksted: Mød en blomstermodellør og en maler fra Royal Copenhagen, der vil demonstrere deres håndværk og er åbne for spørgsmål.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Information om Den Kongelige Samling
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.
Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.
Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




