Kommunernes underforbrug snyder borgerne for velfærd for milliarder
22.4.2021 14:45:07 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Skrækken for at komme til at overskride budgetterne og efterfølgende blive straffet økonomisk får kommunerne til at bruge langt færre penge på vigtig velfærd, end de oprindeligt har regnet med i deres budgetter.
Rigtig grelt har det været i 2020, hvor serviceudgifterne i kommunerne samlet ligger 2,6 milliarder kroner under det budgetterede beløb. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
”Hver eneste krone af underforbrug er udtryk for kernevelfærd, som borgerne skulle have haft, men aldrig fik. Helt konkret har vi altså alle sammen fået for 2,6 milliarder kroner mindre omsorg til ældre, hænder til børn og anden velfærd. Det på trods af, at det er velfærd, vi ironisk nok har haft råd til,” siger næstformand i fagforbundet FOA Thomas Enghausen.
Fagforbundet har i årevis påpeget, at der er behov for at afskaffe budgetloven, som gang på gang er skyld i kommunernes økonomiske overforsigtighed. Overskrider en kommune sit budget, står den nemlig efterfølgende til at skulle betale en gedigen bøde til statskassen. Kommunerne og kommunalpolitikerne er dermed fanget i en økonomisk spændetrøje, så længe budgetloven regerer.
På Christiansborg har man ellers givet kommunerne løfte om, at de ikke ville blive straffet økonomisk for de øgede omkostninger, de måtte få som følge af coronavirussen. At kommunerne alligevel ligger så langt under serviceloftet i deres udgifter er derfor skuffende, påpeger Thomas Enghausen.
”Man kan altså ikke bruge corona-kaos som undskyldning for et underforbrug. Tværtimod har sundhedskrisen gjort det tindrende klart for enhver, hvor afgørende vigtigt velfungerende velfærd er. Der er behov for at afskaffe den strafmekanisme en gang for alle, for det giver ingen mening at sanktionere en kommune, der sikrer borgernes velfærd,” siger Thomas Enghausen.
Det beløb, der ikke er blevet brugt i fjor, skal overføres til i år, påpeger han.
”Borgerne mangler at få den velfærd. Samtidig har vi brug for at kickstarte Danmarks økonomi. Derfor skal de penge, som ikke er blevet brugt i 2020 selvfølgelig bruges i år - oven i det, der er blevet budgetteret med for 2021,” understreger Thomas Enghausen.
Siden 2011 har kommunerne samlet brugt 26,6 milliarder kroner mindre end budgetteret. En bebudet revision af budgetloven på grund af coronakrisen er blevet udskudt af flere omgange, og er nu først på dagsordenen ved næste folketingssamling.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

