Kommunerne svigter coronabekæmpelsen

Næsten halvdelen af de rengøringsansatte på ældreområdet, har ikke fået nogen oplæring i de nye krav til covid-19 rengøring, samlet set har hver tredje ansatte på rengøringsområdet ikke modtaget ekstra oplæring. Det viser en ny undersøgelse blandt fagforbundets medlemmer.
”Det er nedslående, og hvis jeg skal være ærlig, også uansvarligt,” siger sektorformand for Kost og Service i FOA, Pia Heidi Nielsen.
”Vi er alle er enige om, at vi kommer til at leve med corona i noget tid, og indtil vaccinerne hjælper, så skal vi holde fast i alle de andre forholdsregler, vi allerede kender. En af de helt centrale forholdsregler er hygiejne og rengøring.”
Undersøgelsen afslører også, at mere end to ud af tre af FOAs medlemmer, med rengøringsopgaver, personligt er blevet pålagt ekstra covid-19 rengøringsopgaver under corona.
”Ordentlig hygiejnisk rengøring kræver faglig indsigt. Smitteforebyggelse er vigtig under corona, men så sandelig også når hverdagen vender tilbage. Hvis rengøring og hygiejne varetages af medarbejdere uden instruktion og uden faglig uddannelse risikerer vi at give borgerne en falsk tryghed, hvis de tror, at rengøringen lever op til corona-standarten, og den så ikke gør,” siger Pia Heidi Nielsen.
Hun understreger, at det øgede fokus på smitteforebyggende rengøring ikke slutter, når danskerne er vaccinerede og corona-smitten er i ro.
”Vi skal i fremtiden have meget mere fokus på at forebygge forkølelse, influenza og mange af de andre infektionssygdomme, som har været fraværende under corona. Det er godt for både sundheden og økonomien,” siger Pia Heidi Nielsen.
Hver femte rengøringsmedarbejder der er ansat i en kommune, mener slet ikke de har den uddannelse eller de kurser, som de har brug for i deres arbejde. I regionerne, som driver hospitalsvæsenet, er det kun hver tolvte rengøringsmedarbejder, der har svaret det samme.
”Det er tydeligt, at regionerne er meget bedre med, når det gælder den nødvendige oplæring i hygiejnisk rengøring. De har erfaringerne fra de høje hygiejnestandarder i sygehusvæsenet at trække på. Men det er bekymrende, at kommunerne ikke er med. Navnlig når vi betænker, at de i de kommende år skal overtage mange flere sundhedsopgaver i takt med, at vi udbygger det primære sundhedsvæsen, som er en kommunal opgave,” fastslår Pia Heidi Nielsen.
FOA opfordrer kommunerne til at sikre den nødvendige oplæring af rengøringspersonalet og i højere grad inddrage rengøringsfaglige ledere med viden om smitteforebyggelse i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Nøgleord
Kontakter
Pia Heidi NielsenSektorformand
46 97 23 09
Billeder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Bunker af unge får afslag på pædagogisk uddannelse5.11.2025 10:21:02 CET | Pressemeddelelse
Trods massiv mangel på uddannet personale i både dag- og botilbud, har over 1.200 unge i år fået afslag på at blive optaget på pædagogisk uddannelse. Meningsløst, mener sektorformand i FOA.
FOA står klar med krav til overenskomstforhandlinger30.10.2025 16:23:31 CET | Pressemeddelelse
Løft lønnen. Fleksibilitet og fritvalgsordning. Sådan lyder nogle af de krav, som FOAs medlemmer vil have forbundet til at kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK26. I dag har forbundets hovedbestyrelse udtaget de krav, som FOA vil prioritere.
FOA vil indlede faglig konflikt med BPA Pro Team29.10.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA forbereder at varsle faglig konflikt mod virksomheden BPA Pro Team, efter at virksomheden gentagne gange har afvist at indgå overenskomst.
Ny undersøgelse: Kriseberedskabet svigter børn og ældre20.10.2025 10:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte i ældreplejen og dagtilbud er ikke tilstrækkeligt forberedt på kritiske situationer, det viser ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

