Kommunaldirektør får fuld oprejsning i omdiskuteret sag fra Fredericia Kommune
Nu er der omsider sat det sidste punktum i voldgiftssagen mod Fredericia Kommune. Efter et langstrakt forløb slog voldgiftsretten fast, at det var uberettiget at bortvise tidligere kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe tilbage i marts 2021.
Dommeren har lagt vægt på de 21 vidners forklaring, de mange bilag, men også politiets afhøring af 35 vidner, granskning af Annemarie Schou Zacho-Broe og den tidligere borgmesters rejseregnskaber og granskning af deres korrespondance i form af e-mails og SMS-beskeder m.v.
Dagens afgørelse betyder, at Fredericia Kommune skal betale det, som Annemarie Schou Zacho-Broe er berettiget til efter hendes overenskomst.
Frikendt i tre instanser
Annemarie Schou Zacho-Broe er nu endeligt blevet frikendt i hele tre instanser.
Først i advokatundersøgelsen fra Fredericia Kommune, der slog fast, at der ikke kunne rejses kritik af hende i forbindelse med tidligere borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund i kommunen. Og igen i juni 2022 da Statsadvokaten rensede hende for enhver mistanke om, at der skulle have været en for nær relation mellem hende og Jacob Bjerregaard. Og endeligt har voldgiftsretten i dag givet Djøf medhold i, at rygterne var usande, og derfor var bortvisningen uberettiget.
Der er heller ikke ført bevis for, at Annemarie Schou Zacho-Broe i konkrete sager har medvirket til, at kommunestyrelsesloven ikke blev overholdt, ligesom at Fredericia Kommune ikke har ført bevis for, at hun varetog partipolitiske interesser.
“Afgørelsen ligger fuldstændigt, som vi havde forventet. Vi er i Djøf virkelig glade for at kunne repræsentere Annemarie Schou Zacho-Broe i den her sag. Det er en sejr selvfølgelig for Annemarie og Djøf, men også for vores andre offentligt ansatte. Afgørelsen understreger vigtigheden af, at arbejdsgivere i Danmark efterlever de aftaler, der er indgået, og den pointerer, at ingen kan afskediges på baggrund af rygtedannelser i organisationer. Vi er tilfredse med, at sagen nu er helt afsluttet, og at Annemaries navn er renset. Hun fortjener at kunne genoptage den flotte karriere, hun var i gang med, inden sagen begyndte at rulle i Fredericia,” siger Hanne Fugl Eskjær, som er formand for Offentlige Chefer i Djøf.
Intet grundlag for bortvisning
Advokat Pernille Backhausen har ført sagen for Djøf og har repræsenteret den tidligere kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe i sagen.
“Afgørelsen ligger forventeligt op ad statsadvokatens, som netop viste, at er ikke var nogen beviser for en intim relation eller nogen strafbare forhold. Der er med andre ord ikke noget at komme efter. Vi har kæmpet en sej kamp sammen med Annemarie. Og det glæder os, at vores anstrengelser gennem halvandet år nu endelig giver Annemarie den oprejsning, hun har fortjent,” siger Pernille Backhausen.
Sagens hovedperson kan omsider efter 18 måneder se fremad.
“Dagens afgørelse sætter et endeligt punktum på et langt og turbulent forløb. Jeg er meget tilfreds med, at såvel advokatundersøgelse, statsadvokaten og nu voldgiften frikender mig. Sagen har haft store omkostninger for mange mennesker, og personligt glæder jeg mig over at kunne sætte et punktum og komme videre i mit arbejdsliv. Sagen er af principiel betydning for alle offentligt ansatte, og jeg håber, den vil betyde en fornyet bevågenhed på både de etiske og ansættelsesretlige spilleregler for, hvordan vi håndterer rygter og kriser i offentlige organisationer,” siger Annemarie Schou Zacho-Broe.
Kontaktperson:
Nicolai Pein, kommunikationskonsulent i Djøf, 3153 3657 - npe@djoef.dk
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
Djøfs ESG-panel: AI kan sætte turbo på bæredygtighed – men energiforbruget skaber nye udfordringer2.6.2025 12:22:43 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens har potentiale til at gøre det lettere for virksomhederne at komme i gang med EU’s omfattende krav om bæredygtighedsrapportering, og understøtte den bæredygtige omstilling - men kan også true virksomhedernes egne klimamål, lyder det i ny analyse fra Djøfs uafhængige panel med ESG-eksperter fra det private erhvervsliv.
Ny lov om ytringsfrihed er et vigtigt signal – men langt fra nok20.5.2025 13:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag endeligt vedtaget loven om offentligt ansattes ytringsfrihed. Selv om loven langt fra er så ambitiøs, som Djøf gerne havde set, sender den et klart signal om, at offentligt ansattes stemmer er vigtige i samfundsdebatten, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum