Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse

16% af de studerende i en ny medlemsanalyse fra Djøf angiver, at de har en funktionsnedsættelse. Det er en stigning fra 13% i 2024. To ud af tre har søgt specialpædagogisk støtte, SPS, og seks ud af ti oplever, at støtten i høj eller meget høj grad imødekommer deres behov.

Men SPS kan ikke stå alene.

Kun 59% af studerende med en funktionsnedsættelse er tilfredse eller meget tilfredse med deres studieliv mod 75% blandt studerende uden en funktionsnedsættelse. Samtidig føler 35% sig ensomme mod 16% blandt øvrige studerende.

”SPS er en vigtig livline for mange studerende. Men hvis vi vil have universiteter, hvor alle har mulighed for at lykkes, er det ikke nok at give individuel støtte til dem, der har brug for den. Vi skal også skabe studiemiljøer og undervisning, der er inkluderende fra starten,” siger Laurits Rasmussen, forperson for de 22.000 medlemmer af Djøf Studerende.

Hver fjerde oplever manglende forståelse
Undersøgelsen viser samtidig, at 26% oplever, at deres undervisere i mindre grad eller slet ikke viser forståelse for deres funktionsnedsættelse. 35% har svært ved at skabe overblik over studiekrav og deadlines mod 20% blandt studerende uden en funktionsnedsættelse.

”En funktionsnedsættelse må  aldrig blive en ekstra eksamen, den studerende skal bestå, for at vise sit faglige værd. Vi skal fastholde de faglige krav, men universiteterne skal indrette rammerne, så flere faktisk får mulighed for at leve op til dem. Det kræver både bedre støtte og en mere inkluderende kultur,” siger Laurits Rasmussen.

Det er også et problem, at mange ikke føler sig trygge ved at være åbne. 38% taler i mindre grad eller slet ikke åbent med deres medstuderende om deres funktionsnedsættelse.

”Ingen studerende skal føle, at de er nødt til at skjule en del af sig selv for at passe ind. Studiet er samtidig første skridt mod arbejdsmarkedet. Derfor har universiteterne et ansvar for at sikre, at studerende med en funktionsnedsættelse oplever sig som en naturlig og ligeværdig del af fællesskabet,” pointerer Laurits Rasmussen.

Djøf arbejder allerede sammen med universiteterne i Djøfs Trivselsalliance om at skabe gode og inkluderende studiemiljøer for alle studerende, fx med udgangspunkt i princippet nødvendigt for nogen, godt for alle. Erfaringerne herfra skal bruges til at sikre, at inklusion bliver tænkt ind i studielivet bredt – og ikke kun som individuelle støtteordninger.

Giv universiteterne bedre muligheder for at støtte de studerende
Djøf bakker op om universiteternes arbejde for at styrke studietrivslen og støtter den nylige beslutning om at lade håndteringen af SPS-opgaven overgå fra statslig styring og eksterne udbydere til universiteterne. Det giver mulighed for nærhed til de studerende og undervisningen. Universiteterne er godt i gang med at overtage opgaven, opbygge tilbud til de studerende og sikre de rigtige hænder til at løse opgaverne. Men de økonomiske ressourcer slår ikke til, ikke mindst fordi antallet af studerende med behov for støtte vokser stødt, lyder advarslen fra Djøf.

”Det ville naturligvis være allerbedst, hvis vi kunne sætte ind med indsatser, der gjorde målrettet støtte til den enkelte overflødig – både i grundskolen, på ungdomsuddannelser og på universitetet. Men når der fortsat er behov hos studerende med funktionsnedsættelser for mere målrettede værktøjer, der kan hjælpe med alt fra struktur, planlægning og mentorstøtte til høretekniske hjælpemidler og læseværktøjer, så er det altså vigtigt, at universiteterne har ressourcerne til at kunne levere godt på den opgave til gavn for både den enkelte studerende og samfundet,” siger Laurits Rasmussen.

Læs analysen Flere studerende angiver, at de har en funktionsnedsættelse

Laurits Rasmussen, forperson for Djøf Studerende, træffes for yderligere kommentarer på tlf. 93 30 48 03.