Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser

Kunstig intelligens er allerede blevet en del af hverdagen på mange arbejdspladser. Og medarbejderne kan se klare fordele: 69 procent af Djøfs erhvervsaktive medlemmer oplever, at AI har en positiv betydning for deres jobtrivsel. 59 procent vurderer samtidig, at AI overordnet har en positiv betydning for deres arbejdsliv og deres karriere- og jobmuligheder.

Men parallelt med de positive erfaringer vokser bekymringen for, hvad AI kommer til at betyde for fremtidens arbejdsmarked.

Blandt kandidatstuderende er andelen, der er bekymrede for, at det bliver svært at få deres første fuldtidsjob, steget markant fra 45 procent i 2024 til 60 procent i 2026. Samtidig forventer flere at opleve ledighed efter endt uddannelse.

Også blandt de erhvervsaktive er bekymringen vokset. Andelen, der er bekymrede for at miste deres job til AI, er steget fra 6 procent i 2024 til 18 procent i 2026.

”Det er bemærkelsesværdigt, at vores medlemmer på den ene side oplever, at AI gør deres arbejde lettere og mere effektivt, mens bekymringen for jobsikkerheden samtidig vokser. Det fortæller os, at AI ikke bare er et spørgsmål om teknologi. Det handler også om tryghed, kompetencer og om, hvordan vi indretter fremtidens arbejdsmarked,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.

”Særligt bekymringen blandt de studerende skal vi tage alvorligt. Hvis AI overtager nogle af de rutineprægede opgaver, som nyuddannede traditionelt har brugt til at få foden indenfor og opbygge erfaring, risikerer vi at gøre vejen ind på arbejdsmarkedet smallere. Vi skal derfor sikre, at der også i fremtiden er gode muligheder for at få den første erfaring og opbygge sin faglighed,” siger Sara Vergo.

AI skal bruges til at løfte arbejdslivet

Djøfs analyse viser samtidig, at medlemmerne ikke ser AI som en entydig trussel. Tværtimod beskriver mange, hvordan teknologien allerede frigiver tid fra rutineprægede og tidskrævende opgaver, giver mulighed for at fokusere på mere komplekse opgaver og fungerer som faglig sparringspartner.

69 procent oplever således, at AI har en positiv betydning for deres jobtrivsel – en stigning fra 51 procent i 2024.

”AI rummer store muligheder for både medarbejdere og arbejdspladser, og det er positivt, at så mange oplever, at teknologien bidrager til effektivitet og arbejdsglæde. Men vi skal være langt mere opmærksomme på, hvordan vi bruger de gevinster, AI skaber,” siger Sara Vergo.

”Hvis AI frigiver tid, skal den ikke automatisk omsættes til et krav om, at færre mennesker skal løse flere opgaver. Gevinsterne skal også kunne bruges til bedre kvalitet, mere udvikling og et bedre arbejdsliv. Og når arbejdsopgaverne ændrer sig, skal medarbejderne have mulighed for at udvikle de kompetencer, der bliver brug for,” siger Sara Vergo og tilføjer: “AI lægger et stort ansvar over på lederne, der på én gang skal overskue mulighederne, træffe strategiske valg og fravalg om brugen af AI og ikke mindst sikre relevante kompetencer hos medarbejderne”.

Et fælles ansvar for AI-omstillingen

Djøf peger på, at både arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og politikere har et ansvar for at håndtere omstillingen.

Arbejdsgiverne skal sikre, at medarbejderne får mulighed for at opbygge de nødvendige AI-kompetencer, og universiteterne skal ruste de studerende til at bruge AI fagligt, kritisk og ansvarligt.

”Vi står med en stor kompetenceopgave. Det skal ikke være den enkelte medarbejders ansvar alene at følge med, når teknologien forandrer arbejdsopgaverne. Arbejdsgiverne skal investere i kompetenceudvikling, og uddannelserne skal følge med den virkelighed, de studerende møder på arbejdsmarkedet,” siger Sara Vergo.

”Det afgørende er, at vi får AI til at løfte mennesker og arbejdspladser – ikke til at gøre mennesker overflødige. Vi kender ikke facit for, hvordan AI vil forandre arbejdsmarkedet. Men vi kan påvirke, hvordan vi håndterer udviklingen. Det kræver, at vi tager både mulighederne og den voksende bekymring alvorligt,” siger Sara Vergo.

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20

Om undersøgelsen
Analysen bygger på tre undersøgelser blandt Djøfs medlemmer gennemført i 2026: 1.596 erhvervsaktive medlemmer uden personaleansvar, 2.407 studerende samt 45 medlemmer af Djøfs lederpanel bestående af topledere og ledelsesforskere.

Undersøgelsen er vedhæftet.