Haderslev Kommune

Kom og vær med, når Søren Ryge sætter gang i Haderslevs seniorer

Del
Der skal mere sved på panden blandt Haderslev Kommunes seniorer, og alle kan være med til at sparke gode ideer i gang. Derfor afholdes der et Kick-off arrangement i Vojens Hallerne, lørdag den 3. marts 2018 kl. 10.00-15.00, hvor Søren Ryge kommer og fortæller om, hvor vigtigt det er at holde sig i gang hele livet.

I løbet af januar og februar er der afholdt idémøder, hvor borgere og foreninger har haft mulighed for at udforme projekter og aktiviteter, som kan medvirke til at flere seniorer får lyst til at bevæge sig. Disse idéer vil blive præsenteret på dagen, og de bedste af dem får også en pose penge med hjem til at starte projektet med.

Sidder du nu og tænker, at den chance forpassede jeg eller min forening, er der håb forude.

Projekter, der ikke er fremkommet på idémøderne, er også velkomne til Kick-off arrangementet, så bare frem med de gode idéer. Alle kan på dagen præsentere et projekt, som kan medvirke til at få flere seniorer aktive.

- Vi håber på at få en masse gode idéer, som kan være med til at sætte Haderslev Kommunes seniorer i bevægelse. For god ordens skyld skal siges, at man ikke behøver at være senior for at medvirke til at seniorerne bliver mere aktive, siger Bent gravgaard Skov, som er en af de tre lokale projektledere i Bevæg dig for livet - Senior.

Når projekterne er præsenteret får alle deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål til projekterne og efterfølgende stemme om, hvilke projekter de synes skal tildeles projektmidler.

Undervejs er der en let frokost, hvorfor tilmelding er nødvendig.

Bevæg dig for livet – Senior er et samarbejde mellem Haderslev Kommune og idrætsforbundene DGI, DIF og Dansk Arbejder Idrætsforbund. Målet er, at der i løbet af de næste to år kommer 15 % flere seniorer i idrætsforeningerne i Haderslev. lere aktive seniorer i Haderslev Kommune

Tilmelding senest den 27. februar 2018 til:https://docas.dk/public/view/56f45295-1ca0-4b54-9804-a88c00f3cae4

Bevæg dig for livet:
Partnerskabet mellem DIF og DGI er det største i dansk idræt nogensinde. Det er støttet af Nordea-fonden og TrygFonden. Visionen er, at Danmark skal være den mest idrætsaktive nation i verden. I 2025 skal 50 procent af danskerne være aktive i en idrætsforening, og 75 procent skal være fysisk aktive.

Kontakter

Projektleder og sundhedskonsulent, Dorte Evald, tlf.: 30 31 91 77
Projektleder og sundhedskonsulent, Anne Marie Detlefsen, tlf.: 74 34 03 43
Projektleder og foreningskonsulent, Bent Gravgaard Skov, tlf.: 20 16 53 58

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye