Kom nu i gang, politikere! Det blå Danmark ønsker en grøn fremtid.
Vi er bagud i forhold til andre EU-lande, og det plejer vi ikke at være. Danske Havnes direktør er bekymret og har en appel til Christiansborg.
Danske Havnes direktør med en klar opfordring:
"Torsdag den 25. februar deltog jeg som en af en række oplægsholdere i Folketingets høring om Power-to-X-teknologien, der kan maksimere udnyttelsen af den grønne strøm, der produceres af havvindmøllerne og omdanne den til klimavenlige, CO2-neutrale brændstoffer som ammoniak, brint og brintbaseret diesel. Det er en stor eksportmuligt for Danmark, hvis vi i fællesskab formår at udnytte denne løfterige teknologi," siger direktør Tine Kirk Pedersen.
På høringen gik det igen hos flere oplægsholdere, at der ingen tid er at spilde. Danmark skal bare se at komme i gang. Mads Nipper fra Ørsted formulerede det sådan, at vi ikke har mere tid, Danmark skal prioritere nogle flagskibsprojekter. Og Lars Aagaard fra Dansk Energi stemte i med samme melodi; vi skal flytte fødderne i en fart.
Tine Kirk Pedersen fortsætter:
"Jeg selv fremhævede de danske havnes nøglerolle som nødvendige, infrastrukturelle omdrejningspunkter for hele den førende danske satsning på offshorevind – både som produktionssteder, afskibningssteder og servicehavne.
Danmark var først i verden med havvindmøller for 30 år siden, og vi har fortsat en styrke- og førerposition. Men at fastholde den, både for arbejdspladserne, klimaet og vækstens skyld, kalder på politisk handling. Havnene kan ikke løfte det alene sammen med en kommune. Statslige investeringer skal med og de skal prioriteres.
Folketinget skal om nogle uger i gang med at forhandle regeringens plan for grøn mobilitet.
Her har vi i Danske Havne spillet ind med vores forslag til en række nødvendige investeringer i de danske havne og arealer rundt om. Noget af det kan syne småt og lokalt. Men fælles er det, at de er nødvendige for at fastholde Danmarks styrke på det vilde og vigtige vækstområde, der spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Og for indfrielsen af de klimamål, Folketinget er enige om, at vi skal nå om kun ni år.
Så det haster lidt. Kom nu i gang, politikere! Vi er bagud i forhold til andre EU lande, og det plejer vi ikke at være.
I Danske Havne er vi klar med råd og dåd og masser af optimisme. For det blå Danmark ønsker en grøn fremtid. Og sammen kan vi nå det. Hvis vi vil."
Kontakter
Søren SøndergaardPresse- og Kommunikationschef
Tlf:44 12 77 75ss@danskehavne.dkInformation om Danske Havne
Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.
Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Danske Havne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Havne
Danske Havne: Gode takter – ingen tvivl om det8.4.2021 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Mange fine ting i regeringens udspil til infrastruktur plan, mener brancheorganisationen Danske Havne. Men gerne mere turbo på udnyttelsen af potentialet i havnene, siger direktøren
Grøn strøm til klimavenligt brændstof: Det gælder om at komme i gang!26.3.2021 13:25:17 CET | Pressemeddelelse
Tempo. Begynd med mindre projekter, der kan skaleres op. Så kan vi allerede i 2022 være i gang. Sådan bringer vi Danmark fremad på Power-to-X-dagsordenen, mener offensiv havnedirektør. Danske Havne bakker op
Danske Havne om grøn førertrøje: Bornholm kan blive verdens første energiø11.3.2021 10:46:04 CET | Pressemeddelelse
Folketinget besluttede i sidste måned at etablere verdens første kunstige energiø i Nordsøen. Og verdens første naturskabte energiø er også dansk. Det er Bornholm. Men tempo er afgørende, siger Danske Havnes direktør
Europas største anlæg til at omdanne vind-strøm til klimavenligt brændstof på vej i Danmark23.2.2021 16:30:21 CET | Pressemeddelelse
”Det lover godt for Danmarks muligheder for at fastholde vores førertrøje i grøn omstilling med udnyttelse af havvind,” siger Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum