Grouleff Communications

Kobots nomineret til Årets Robotvirksomhed 2019

Del
Det fynske firma bag opfindelsen af den stemmestyrede skærerobot Amigo er blevet kåret som finalist i konkurrencen om at blive hædret som den virksomhed, der er bedst til vækst, talentudvikling og samarbejde i robotklyngen. Kobots – Voice Responsive Robotics er oppe imod 5 andre finalister, der dyster om prisen, der uddeles af Odense Robotics og sponseres af Nykredit Bank.
CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.
CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.

Danmark har mange innovative robotvirksomheder. En af de nye virksomheder, der tiltrækker sig ekstra megen opmærksomhed, er Kobots i Odense. Virksomheden har specialiseret sig i stemmestyret robotteknologi, også kaldet vobots. Kobots er for øjeblikket fuld gang med at skabe forandringer i en branche og et fag, der stadig foregår meget manuelt og ”uautomatiseret”, nemlig byggeriet og tømrerfaget. Den indsats har vakt opsigt, og mange har derfor indstillet Kobots til Årets Robotvirksomhed 2019. 

Prisen er medlemmernes egen pris til et medlem, der i 2019 i særlig grad har udmærket sig eller ydet en indsats indenfor et eller flere af følgende områderne ”Talentudvikling”, ”Vækst/Vækstpotentiale” og/eller ”Samarbejde mellem klyngemedlemmerne”.

Hvem, der vinder, afgøres i en afstemning blandt medlemmerne af CEO Netværk – Odense Robotics. Følgende 6 virksomheder er nominerede: Kobots, Blue Ocean Robotics, Inwatec, Lorenz Technology, Mobile Industrial Robots og Robot Nordic. Den 12. december bliver stemmerne talt op og vinderen afsløret. 

“Vi er stolte over at være i slutspurten til prisen som Årets Robotvirksomhed. Det viser, at verden er klar til opfindelser som Amigo, der kan gøre byggeri tre gange hurtigere og mindske belastningen fra støv, støj og dårlige arbejdsstillinger. Det er teknologi, der gavner både økonomi og miljø,” siger Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics.

Dirigeres med stemmen

Netop i fag, hvor man bruger hænderne til at løse komplekse opgaver, giver det god mening at bruge stemmen til at betjene software og maskiner. Med Amigo tager tømreren et headset på, så han har hænderne fri til at måle op og montere. Amigo spørger løbende efter de oplysninger, robotten skal bruge. Den spørger for eksempel: ”Hvad vil du skære -ende? side? hul?” eller ”gentag mål i venstre side”. Tømreren styrer robotten verbalt med en række kommandoer og forudbestemte skabeloner samt talrækken. Ved flere udskæringer af samme plade, fortsætter dialogen, indtil tømreren giver den orden: ”Skær”. Derefter bliver pladen hurtigt skåret og er klar til montering. Imens kan tømreren gøre klar til montering, flytte stillads, skrue efter og så videre.

Et testforløb i samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet og Designskolen Kolding viser, at udførelsen af et byggeri bliver op mod 3,5 gange hurtigere med Amigo. Dermed kan en tilskæringsopgave, der normalt tager seks til syv timer, nu klares på ca. to timer. Ved inddækning af tagvinduer, døre og brandinddækninger og op under trapezplader er der endnu mere tid at hente. Robotten har nemlig skabeloner på en række standard bygningsdele som for eksempel Velux tagvinduer, så tilskæringsarbejde, der manuelt tager 30 minutter, kan klares på mindre end fem minutter.

Kobots er i gang med salget af Amigo både inden for byggeriet og til uddannelsesinstitutioner, og de første robotter leveres allerede i januar 2020. Måned for måned styrkes Kobots organisation med ekspertise inden for byggeindustri og automations- og robotbranchen, og staben tæller nu 15 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.
CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.
Download
Peter Hartivigsen, CEO i Kobots - Voice Responsive Robotics
Peter Hartivigsen, CEO i Kobots - Voice Responsive Robotics
Download
CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.
CEO Peter Hartvigsen foran den stemmestyrede skærerobot Amigo fra Kobots - Voice Responsive Robotics.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Kort om Kobots - en mobil, stemmestyret tilskæringsrobot til byggebranchen

Skærerobotten Amigo fra Kobots – Voice Responsive Robotics øger produktionskapaciteten op til 300 procent, mindsker spild og højner både sikkerhed og arbejdsmiljø. Systemet er stemmestyret via en særlig software, der sender de indtalte mål videre til tilskæringsrobotten – nemt, hurtigt og sikkert.

Det tager under ti minutter at samle robotten, som består af ramme, bord, software og headset. I rammen kan sættes forskellige former for elektrisk værktøj. Amigo fås udgaverne Amigo 912 og Amigo 925, i en 900 serie og en 1200 serie, hvilket refererer til max bredden på den plade, den kan bearbejde: 90 cm eller 120 cm.

Robotten vejer samlet 47 kg og kan derfor indenfor reglerne transporteres i tre tasker af maks. 16 kg. Den kan køre på det nyeste Lithium-Ion-batteri, der kun vejer seks kilo. To af dem kan klare en hel dags tilskæring, non-stop.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye