Københavns Kommune truer billige boliger i centrum

Beboere i Borgergården i København troede, at kommunen ville hjælpe dem med at omdanne deres private boligforening i hjertet af København til en almennyttig boligforening. 

I stedet har Københavns Kommunes Økonomiudvalg den 10. januar under et fortroligt beslutningspunkt besluttet, at Københavns Ejendomme og Indkøb tilbagekøber bygningerne med boliger, butikker og garager, selvom kommuner ifølge loven ikke må købe ejendomme for at drive udlejningsvirksomhed af denne karakter.

Almennyttig forening
Borgergården er en gammel selvejende boligforening med 228 lejemål, og Københavns Kommune har allerede ret til at henvise socialt udsatte borgere til 50% af lejlighederne, så da en gammel tilbagekøbsklausul fra bygningerne grundlæggelse i årene 1959-1960 trådte i kraft, indledte beboerne for et år siden en forhandling med kommunen om at sikre, at deres boligforening med billige lejligheder kunne fortsætte med at eksistere som nu.

Men så kom meldingen om, at Københavns Ejendomme og Indkøb overtager bebyggelsen, og den ændrede plan har chokeret beboerne, fortæller talsmand Jesper Valentin fra Byggeselskabet Borgergårdens bestyrelse, der derfor lige nu kæmper for, at Borgergården kan blive ved med at være en mangfoldig boligblok med udsigt til Marmorkirken:

“Som almindelig kommunalt ansat til en normal løn, hvor jeg kan få min tilværelse til at løbe rundt i denne her bolig, kan jeg ikke forstå, at kommunen ikke vil støtte, at vi bliver en almennyttig boligafdeling under Lejerbo, udtaler Jesper Valentin, der selv har boet i Borgergården til en beskeden husleje gennem 17 år.

Jesper Valentin henviser til kommunalvalgkampen sidste år, hvor både Socialdemokraterne og Enhedslisten i København gik til valg på at sikre billige boliger i København, så kassedame og direktør begge kunne få tag over hovedet i byen. 

Videresalg
Men med udsigt til kommunens snarlige overtagelse af Borgergården er Jesper Valentin blevet i tvivl om, hvorvidt der er handling bag ordene:

“En stor del af  beboerne har boet her i årtier, så det virker som en meget mærkelig boligpolitik, at man nu vender tommelfingeren ned til en mulig almennyttig boligforening. Nu har vi i første omgang fået varslet huslejeforhøjelser, men vi frygter mere,” udtaler Jesper Valentin, der forudser, at kommunens hjemtagning af Borgergården vil betyde, at kommunen har planer om at sælge Borgergården videre:

“Vores advokat har oplyst os om, at kommunen ikke har hjemmel til at drive en boligforening som vores i nuværende form med boliger, butikker og garager, så vi forudser, at kommunen må sælge blokken videre til højestbydende private aktør. Og så er det slut med de billige boliger her i centrum,” fortæller Jesper Valentin.

Byggeselskabet Borgergården har en meget bred demografi, og der bor både ældre enlige, unge forældre, borgere med anden etnisk herkomst, studerende og familier i de mellemstore og små lejemål lige over for det gamle frimurerpalæ, Salomons Palæ, der i dag huser nogle af hovedstadens dyreste million-lejligheder.

Kommunal udleje af butikker og boliger
I en klage til Ankestyrelsen den 13. marts skriver Borgergårdens advokat Henrik Græsdal fra Elmann Advokater, at det er imod loven, hvis kommunen køber en ejendom for at udleje erhvervslejemål og boliger til private:

“Københavns Kommune overtager en række boliglejemål, der i dag drives, som om de var almene boliger med en leje svarende hertil. Det betyder, at Københavns Kommune de facto kommer til at drive boligudlejning af almene boliger i konkurrence med almenboligsektoren og derved i strid med almenboligloven.”

Kommunens store gevinst
De to boligblokke i Byggeselskabet Borgergården er gennem tiden finansieret af lejerne selv efter køb af grunden af kommunen i slutningen af 50’erne. Nu kan kommunen efter loven erhverve sig ejendommen for godt 1,1 millioner kroner inklusiv bygningerne, som lejerne gennem tiden selv har finansieret til en værdi på i dag omkring 450 millioner.