Københavns Kommune taber første slag om nøglerne til Borgergården

Borgergårdens beboere er lettede, men også spændte, efter Fogedretten gav dem medhold i, at de kan beholde deres ejendom lidt endnu og ikke straks skal overdrage den til Københavns Kommune.

I årevis har den mangfoldige gruppe af beboere kæmpet for at blive en almennyttig boligforening for at bevare beboerdemokrati og billige lejligheder. Det håb har de stadig, indtil Ankestyrelsen og Byretten har afgjort, om Københavns Kommune har ført beboerne bag lyset i sagen om hjemtagelsen af deres ejendom.

Fogedretten dømte i onsdags, at kommunen endnu ikke kan overtage ejendommen, da der ganske enkelt ikke indtil videre foreligger en decideret handel.

Det, for kommunen, særdeles fordelagtige køb, hvor den jævnfør en klausul fra 1959 kan hjemtage Borgergården med en værdi på omkring 450 millioner kroner for den beskedne sum af 1,1 millioner kroner, må derfor pænt vente.

Sagen fortsætter i Ankestyrelsen
Næste skridt i sagen bliver, at Ankestyrelsen skal tage stilling til beboernes klage om, at kommunens ønske om at drive ejendommen med udlejning af boliger, erhvervslokaler og parkeringspladser er i strid med lovgivningen.

I følge Borgergårdens advokat Henrik Græsdal vil kommunal drift af ejendommen være i konkurrence med de almennyttige boligselskaber, og det er i direkte strid med loven om almene boliger fra 1958.

Derfor frygter beboerne i dag, at politikernes beslutning vil betyde, at kommunen efterfølgende kan blive pålagt at sælge Borgergården. Et salg, der kan betyde, at ejendommens nuværende beboere i fremtiden ikke får råd til at blive boende i deres hjem.

Talsmand for beboerforeningen Jesper Valentin er godt tilfreds med, at Fogedretten dømte til beboernes fordel:

"Vi er meget lettede over, at man ikke tvang os til at udlevere nøglerne til kommunen. For, som jeg også hørte kammeradvokaten give udtryk for: Hvis kommunen overtager Borgergården og juridisk ikke må drive boligforeningen, som den er i dag, så kan kommunen jo sælge til højestbydende."

Spillet om Borgergården
Borgergården har en begrundet mistanke om, at embedsværket i Københavns Kommune har spillet et dobbeltspil i processen om at konvertere Borgergården til en afdeling under den almennyttige boligorganisation Lejerbo.

Her har kommunens Miljø- og Teknikforvaltning i flere år oplyst beboerne om, at en konvertering kunne lade sig gøre, hvis Byggeselskabet Borgergården kunne leve op til en række kriterier.

- En plan både Lejerbo, Landsbyggefonden og BL, Danmarks Almene Boliger, har givet grønt lys til at ville være med til at realisere.

Alligevel tog Københavns Kommunes politikere i januar en beslutning om at ville tilbagekøbe Borgergården.

Kommunen: Vi vil drive Borgergården
Beboerne i Borgergården deltog i forrige uge i et informationsmøde hos Københavns Ejendomme og Indkøb.

Her blev de fortalt, at kommunen har planer om selv at drive boligerne med erhvervslejemål og parkeringsanlæg som et socialt boligbyggeri med plads til eksempelvis flygtninge og særligt udsatte borgere.

Borgergården har allerede i dag i kraft af sine meget billige lejligheder en bred og divers beboersammensætning, og tanken om at skulle integrere flere borgere med svære udfordringer skræmmer derfor som sådan ikke beboerforeningens talsmand.

Borgergårdens beboere har på en tidligere generalforsamling vedtaget, at de ønsker et fortsat samarbejde, hvor København Kommune som nu bevarer 50% anvisningsret til et bredt udsnit af socialt udsatte borgere.

Opfordring til S og E: Stå ved jeres boligpolitik
Udsigten til, at Borgergården må sælges videre skræmmer til gengæld, og bestyrelsen har derfor søgt om og haft foretræde for Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Her har de lagt dokumentation for sagsforløbet og en hensigtserklæring fra Lejerbo og Landsbyggefonden frem for politikerne. 

Beboernes ønske er først og fremmest at komme tilbage til de forhandlinger, som Borgergården og Miljø- og Teknikforvaltningen oprindeligt var i gang med:

"Vi håber, at det er tydeligt for enhver, at vi som beboere er blevet vildledt i denne sag, og at vi i et demokrati må kunne stole på kommunens sagsbehandling og oplysningspligt over for os”, udtaler Jesper Valentin fra Borgergårdens bestyrelse og tilføjer:

"Vi ønsker ikke en retssag mod kommunen, og vi håber stadig på, at politikerne vil samarbejde med os om en løsning. De talte alle i valgkampen om, at de gerne ville sikre almene og billige boliger til København."