Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenKøbenhavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune opfordrer til at tage en røgfri rygepause

Del
Københavns Kommune opfordrer i en ny indsats rygere til at tage en røgfri rygepause. Rygerne kan bruge kommunens nye skodspil online eller selv finde på andre måder at beskæftige hjerne og hænder, når rygetrangen melder sig.

Tag en røgfri rygepause. Sådan lyder opfordringen fra Københavns Kommune i en ny rygestopindsats, der forsøger at møde rygerne i en situation, hvor de ryger.

Vi ved, at tre ud fire rygere i dag ønsker at stoppe, men mange synes, at det er for svært at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Derfor opfordrer vi til en røgfri rygepause, så rygerne får én succesoplevelse ad gangen. Forhåbentligt bliver de på den måde klar til et rygestop”, siger Sisse Marie Welling (SF).

En del af indsatsen er Skodspillet, som er baseret på Tetris og tilgængeligt online. Brikkerne ligner skodder, fordi mange rygere forbinder skodder med alt det negative ved rygningen – lugten, affaldet og den dårlige ånde. Det tager en cigarets tid at spille, og når du har spillet nogle gange begynder der at komme beskeder ift. at overveje om der er flere smøger du kan undvære, eller om der er andre måder du kan holde en røgfri rygepause på.

”Med den her indsats taler vi med rygerne på en ny måde. Vi ved, at det kan virke helt uoverskueligt at stoppe, selvom man godt ved, hvor farligt det er. Derfor prøver vi en ny tilgang, hvor vi tilbyder et spil som erstatning for smøgen”, siger Sisse Marie Welling.

I stedet for kun at tage smøgerne fra rygerne, giver indsatsen dem altså et alternativ. Forskning viser nemlig, at den bedste måde at bryde en vane på er ved at erstatte den af noget andet, og at netop Tetris kan bruges til at reducere rygetrangen.

Københavns Kommune har i en årrække haft stor succes med rygestopkurser, hvor 80 procent af deltagerne ender med at blive røgfrie. Men tilmeldingen er ikke prangende. Det er også noget indsatsen forhåbentligt kan lave om på.

”Vores rygestopkurser er en bragende succes. Derfor opfordrer vi også alle rygere, som gerne vil stoppe til at melde sig selv til et kursus. Det kunne jo være et nytårsforsæt”, siger Sisse Marie Welling.

Kontakter

For yderligere information eller udtalelser fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, kontakt pressekonsulent Morten Vikær Hermansen på 51 46 54 44

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

https://www.kk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye