Mikonomi.dk

København får klø af østeuropa: Her den bedste EU-hovedstad at være bilejer i

Del
Høje priser på biler, forsikring, benzin og parkering betyder, at København ikke er i nærheden af toppen i ny undersøgelse om, hvilken EU-hovedstad der er bedst at være bilejer i. Den bulgarske hovedstad Sofia er undersøgelsens duks.

Ifølge en ny undersøgelse, udarbejdet af Mikonomi.dk, kan København ikke hamle op med de østeuropæiske EU-hovedstæder, når det gælder bil-, forsikrings-, benzin- og parkeringspriser. Desuden kan det konkluderes, at der er en klar sammenhæng mellem høj indkomst og høje priser. Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle EU-hovedstæder, eksklusiv Valletta og Nicosia grundet manglende data.

Enorme forskelle på bilpriser: 92.700 kr. skiller top og bund

I undersøgelsen er prisen på den billigst tilgængelige Skoda Octavia fra 2018 blandt andet blevet sammenlignet, idet det er en af de mest populære biler i EU ifølge autocar.co.uk. Resultatet viser, at København er den dyreste hovedstad at erhverve sig bilen i med en forskel på hele 22.000 kr. til den næstdyreste, Amsterdam.

Den billigste hovedstad at købe bilen i er Ljubljana, hvor man maksimalt behøver at komme af med 104.300 kr. Det er 92.700 kr. billigere end i København, hvor bilen starter fra 197.000 kr.

“Det overrasker mig overhovedet ikke, at der er så stor forskel på bilpriserne. Danmark har jo en af de højeste registreringsafgifter på biler i verden, og mange EU-lande har slet ikke en registreringsafgift,” forklarer Torben Lund Kudsk, Afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat hos FDM. Han fortsætter, “det er en fordel for de østeuropæiske EU-lande, at flere har råd til en bil. Grundet lavere indkomster, er priserne derfor også lavere i disse lande.”

Sofia er EU’s bedste hovedstad at være bilejer i

I toppen af undersøgelsen finder man den bulgarske hovedstad Sofia, som kan prale af at have EU’s laveste benzinpriser. Desuden er priserne på bil og bilforsikring blandt de laveste i undersøgelsen. Bilen skal kun koste 112.400 kr., og den kan forsikres for kun 60 kr. om måneden.

Selvom medianindkomsten i Bulgarien er en af de laveste blandt EU-landene, klarer Sofia sig så godt i de andre kategorier, at det ikke er betydeligt for resultatet. Blandt andet sker der færre end 2,5 færdselsuheld pr. 1000. personbil i hovedstaden - en kategori hvori København vinder med kun 1,2 uheld.

Resultaterne viser endvidere, at en høj medianindkomst betyder højere priser. Luxembourg, Danmark og Sverige topper listen for højeste medianindkomst blandt EU-lande, og i de respektive hovedstæder finder man også nogle af de højeste bil- og forsikringspriser.

Læs mere om undersøgelsen her: Her er den bedste EU-hovedstad at være bilejer i.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/

Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge. Det gøres opmærksom på, at Mikonomi.dk ikke har interesse i at fremme nogle af de nævnte aktører i denne historie.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark30.10.2019 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.

Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse

Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye