Vitus Guld

Køb af brugte smykker hitter: Sådan tjekker du, om de er pengene værd

Del

Der kan være mange penge at spare på brugte smykker, men om smykket er helt så ægte, som der påstås, det kan være svært at spotte. Guldeksperten fra Vitus Guld giver gyldne råd til smykkekøb.

Den hurtigste måde at afgøre, om et guldsmykke er ægte eller blot forgyldt metal, er med en magnet. Er smykket magnetisk, har det ikke meget med guld at gøre. Dog kan selve låsen på et ægte smykke være magnetisk da der sidder en lille fjeder i.  Foto: PR.

Brugte armbånd og gamle brocher er blot nogen af de smykker, som danskerne er vilde med. Godt hjulpet på vej af tv-programmer om loppemarkeder og auktionshuse får flere og flere brugte smykker nyt liv og nye ejere. Det viser DBAs Genbrugsindeks fra 2018, hvor flere end hver tolvte dansker i 2018 havde købt brugte smykker inden for 12 måneder.

Men ude på loppemarkederne og brugtbørserne kan det være svært at gennemskue, om smykkerne nu er af den værdi, som der forlanges for dem. Især hvis forbrugerne kun har enkelte billeder og en hurtig handel at gå ud fra.

– Forbrugerne kan nemt blive vildledt i jagten på brugte smykker, og det kan være utrolig svært at vurdere, når man handler på nettet eller står på et loppemarked, om et smykke koster et par hundrede eller tusinde kroner for meget, siger Christian Klingenberg, direktør hos Vitus Guld, der køber og sælger brugte smykker online og i deres fysiske butikker.

Christian Klingenberg fra Vitus Guld giver sine bedste råd til danskere, der er på udkig efter genbrugskup i guld og sølv.

Tjek med magnet om guldet er ægte. Hvis du ikke er en garvet guldopkøber og samtidig er på jagt efter et guldsmykke, kan det være svært at vurdere, om et smykke rent faktisk er i guld. Det er en god idé at have en magnet med i lommen, for hvis smykket er magnetisk, har det ikke noget med guld at gøre. Dog kan selve låsen på et ægte smykke være magnetisk da der sidder en lille fjeder i. 

Kig efter stempler. I ægte guldsmykker findes indgraverede stempler. De viser hvilken guldsmed, guldet kommer fra, og hvor mange karat guldet er i. Forskellige talkombinationer viser, om smykket er i 8, 14, 18 eller 22 karat guld. For eksempel indikerer tallet 585, at smykket er i 14 karat guld. Samtidig betyder 750, at smykket er i 18 karat guld.

Undersøg farven på smykket. Smykkets farve røber, hvilke materialer, det er lavet i. Guld i sin rene form er blødt og kan være svært at arbejde med. Derfor er guldet ofte blandet med metaller som kobber, der kan give et rosa skær. Farven på smykket kan give et praj om, hvilken prisklasse smykket bør ligge i. Man skal også være opmærksom på om smykkerne skaller af, da der her kan være tale om en guldbelægning, også selvom det kan være stemplet.

Kig nøje på smykkets stand. Ridser, fedt og pletter er med til at forringe smykkets stand. Et eksempel er sølvsmykker, der får en mørkere og plettet nuance, når det oxiderer efter at have været i kontakt med svovlbrinte, der er i luften. Det behøver dog ikke afholde en fra at købe smykket, da det med lidt knofedt kan renses med varmt vand og salt.

Få tjekket guldet af en guldsmed. Hvis du allerede har erhvervet et brugt smykke, men er kommet i tvivl om ægtheden, tilbyder Vitus Guld i deres butikker i København, Odense og Aarhus gratis at få tjekket smykket via X-ray analyse og mikroskopundersøgelser, om smykket er i ægte guld eller sølv og de samtidig give et bud på smykkets værdi – eller i hvert fald metallets værdi.

Nøgleord

Kontakter

Christian Klingenberg
Direktør, Vitus Guld
(+45) 89 80 12 34
info@vitusguld.dk

Billeder

Den hurtigste måde at afgøre, om et guldsmykke er ægte eller blot forgyldt metal, er med en magnet. Er smykket magnetisk, har det ikke meget med guld at gøre. Dog kan selve låsen på et ægte smykke være magnetisk da der sidder en lille fjeder i.  Foto: PR.
Den hurtigste måde at afgøre, om et guldsmykke er ægte eller blot forgyldt metal, er med en magnet. Er smykket magnetisk, har det ikke meget med guld at gøre. Dog kan selve låsen på et ægte smykke være magnetisk da der sidder en lille fjeder i. Foto: PR.
Download
Hos Vitus Guld er det muligt at få analyseret og vurderet sine guldindkøb via X-ray analyse; men har man købt katten i sækken fra en gadehandler, kan det være svært at komme efter dem, så husk altid at bruge sund fornuft, når der handles. Foto: PR.

Forbrugerne kan nemt blive vildledt i jagten på brugte smykker, og det kan være utrolig svært at vurdere, når man handler på nettet eller står på et loppemarked, om et smykke koster et par hundrede eller tusinde kroner for meget, fortæller Christian Klingenberg, direktør hos Vitus Guld. Foto: PR.

Links

Information om Vitus Guld

Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 30.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller og diamanter både online og i fysiske butikker. Læs mere om virksomheden på www.vitusguld.dk

Følg pressemeddelelser fra Vitus Guld

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vitus Guld

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum