
Corona-frygt skaber guldfeber og driver guldpriserne i vejret

Med 79 lande og knap 100.000 tilfælde af Coronavirus har sygdommen sat sine spor på de i forvejen ustabile finansielle markeder. Men ikke kun priser på håndsprit og mundbind er påvirket af det globale sygdomsudbrud. Som en følge har guldpriserne ramt den højeste pris nogensinde set med europæiske øjne, og guldinvesteringseksperterne fra Vitus Guld anslår, at toppen langtfra er nået.
– Selvom guldpriserne har fulgt en støt opadgående kurve de seneste år, så har Coronaudbruddet virkelig pustet til nervøsiteten på markederne. Vores omsætning i investeringsguld fra januar til februar er mere end firdoblet, og det er ikke kun virksomheder, men også private, som opkøber guldbarrer og opkøber i større kvantiteter, end vi tidligere har oplevet, fortæller direktør hos Vitus Guld, Christian Klingenberg.
Vitus Guld er en af Danmarks største forhandlere af investeringsguld, og de oplyser, at deres salg af investeringsguld i februar er i den tocifrede millionklasse, og der ingen udsigter er til en opbremsning i investeringsbølgen.
Virusfrygt har store konsekvenser for økonomien
Aktiemarkederne har nydt godt af højkonjunkturen, hvilket både har presset bankerne til minusrenter men også har gjort selv samme markeder nervøse for selv de mindste udsving. Så med en truende pandemi under opsejling er scenen sat for høj markedsøkonomisk usikkerhed.
– Det svære ved et akut udbrud som Coronavirussen er den usikkerhed, det udløser: Hvor alvorlig er epidemien, hvor mange rammer det – og hvilke økonomiske konsekvenser kan det have. Alene den uvished kan få aktiekurser til at falde og lede nogle over i alternative investeringer. Guld er altid blevet betragtet som en sikker havn i krisetider, så hver eneste gang, der er en finansiel krise, så ser man en flugt til guld, selvom det selvfølgelig ikke er en løsning for alle, siger Carsten Tanggaard, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Selvom guldpriserne ofte opgøres i amerikanske dollars, så på grund af dollarens ustabilitet er det ud fra et dansk og europæisk synspunkt mere retvisende at se på priserne i Euro. Her har guldet netop rundet sin højeste pris nogensinde på 1.500 Euro per ounce.
Høje guldpriser styrker salget
Når de usikre markeder styrker guldpriserne, så er det ikke kun dem, som opkøber guld der sender smelterierne i Schweiz på overarbejde. Vitus Guld fortæller, at deres februar-opkøb af guld fra danskerne er op mod tredoblet i forhold til januar.
– Det er ikke kun forbeholdt dem, der gerne vil sprede deres portefølje ved at handle guld lige nu. De høje priser betyder også, at ligger man inde med arveguld, gamle smykker eller ligefrem guldtænder, så er der en rigtig god pris at hente ved at sælge nu, siger Christian Klingenberg.
Nøgleord
Kontakter
Christian Klingenberg
Direktør, Vitus Guld
(+45) 89 80 12 34
info@vitusguld.dk
Billeder



Links
Information om Vitus Guld
Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 60.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller både online og i fysiske butikker. Læs mere om virksomheden på www.vitusguld.dk
Følg pressemeddelelser fra Vitus Guld
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vitus Guld
Vild vækst: Danskerne investerer i sølv som aldrig før7.5.2021 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Kryptovaluta, ædelmetaller eller måske bæredygtige aktier og obligationer? Mulighederne er mange for danskere med penge på kistebunden. Siden årsskiftet har rekordmange investeret deres opsparede midler i sølv.
Guldhandler udvider og satser på det digitale guld6.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største guldinvesteringsvirksomhed, Vitus Guld, fortsætter 10 års succes fra guldhandel og satser på bitcoin-markedet. Forsker forudser gode muligheder for synergi mellem det blanke og det digitale guld.
Flaskehals i guldproduktionen kvæler udbuddet trods enorm efterspørgsel4.6.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldproduktionen i Schweiz, som udgør knap en tredjedel af verdens guldforsyning, har været hårdt ramt under coronakrisen. Dansk guldhandler har oplevet en firdobling af efterspørgslen trods stilstand i udbud.
Nedtælling til nedsmeltning: Guldhandler siger sælg eller smelt18.2.2020 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hos guldhandleren Vitus Guld får de indleverede smykker 30 dage på hylderne, og kan de ikke sælges inden da, ryger de i smeltediglen og forsvinder for altid. Det sætter tryk på købsbeslutningen, mener hjerneforsker.
Køb af brugte smykker hitter: Sådan tjekker du, om de er pengene værd19.11.2019 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Der kan være mange penge at spare på brugte smykker, men om smykket er helt så ægte, som der påstås, det kan være svært at spotte. Guldeksperten fra Vitus Guld giver gyldne råd til smykkekøb.