Klimakrisen kræver et opgør med traditionelt boligbyggeri
Nybyggede huse bliver stadig større, og især parcelhusene vokser. Mens det kan være godt for beboerne, er det dårlig nyt for klimaet. Parcelhusområder udleder mere end dobbelt så meget CO2 som andre typer boligområder, viser en ny rapport fra CONCITO.

Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde byggematerialer, der skal til de store huse.
”Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet,” siger programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet i CONCITO.
”Derfor skal vi have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre, men også tættere og højere og så skal vi bruge mere CO2-venlige byggematerialer som træ,” tilføjer han.
Særligt fokus på Region Hovedstaden
Udfordringen med at finde plads til nye borgere er særligt udtalt i Region Hovedstaden, der arealmæssigt er den mindste region, men der hvor der bor flest indbyggere pr. kvadratmeter. Samtidig er det den region, der forventes at få den største befolkningsvækst frem mod år 2040.
”Det er helt afgørende, hvordan vi her i Region Hovedstaden anvender de knappe arealer og ressourcer i fremtiden. Derfor er vi gået i sammen med CONCITO om at belyse CO2-udledninger fra nye byområder, så vi og kommunerne kan begrænse vores udledninger i fremtiden,” udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden vil dele rapportens konklusioner med kommunerne gennem Klimaalliancen, hvor fokus er at understøtte implementeringen de kommunale klimaplaner. Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner netop lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Paris-aftalen.
Kommunerne spiller nøglerolle
I rapporten analyses tre eksempler på byudviklingsprojekter. Et parcelhusområde, et række- og punkthusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Rapporten viser, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.
Kommunerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne fra byudviklingsområder. Det kan ske ved at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse, samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier. En aktiv fysisk planlægning er et vigtigt kommunalt værktøj i klimaindsatsen og i en kommende helhedsorienterede arealplanlægning.
”Kommunerne spiller en nøglerolle i at stille krav til fremtidens bæredygtige bydele. Der kan spares mange tusind ton i hvert eneste større byudviklingsprojekt, hvis man tager de rigtige beslutninger i tide,” siger Peter Andreas Norn.
Om rapporten
Rapporten ’Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’ er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe for CONCITO i forbindelse med projektet ’Fremtidens Arealanvendelse’. Rapporten er finansieret af Region Hovedstaden og kan downloades her.
Metoden
I rapporten har man sammenlignet tre forskellige former for byudvikling. Et parcelhusområde, et række- og højhusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Her har man blandt andet set på, hvor stor CO2-udledning, der har været ved produktionen af byggematerialer til boligerne, i brugsfasen til opvarmning og strøm, og endelig hvor meget der bliver udledt under nedrivning, når boligerne ikke længere kan anvendes. Her viser rapporten, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Sidste udkald for at Danmark kan nå sit klimamål for 202525.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens mål om 50-54% CO2e-reduktion i 2025. Med den nuværende politik er vi på vej mod kun at reducere med ca. 47% og mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner, viser en ny analyse fra CONCITO.
Nyt undervisningsmateriale inspirerer skoleelever til klimavenlige vaner22.5.2023 10:27:20 CEST | Pressemeddelelse
Madvarer, ny elektronik og tøjkøb er tre områder, der sætter et væsentligt aftryk på klimaet, og som samtidig fylder meget i hverdagen for mange elever i grundskolen. Men hvilke vaner har vi, og hvordan kan vi få en mere klimavenlig adfærd? De spørgsmål bliver grundigt behandlet i et nyt undervisningsmateriale fra CONCITOs Klimaambassade.
Nyt værktøj hjælper elever til at tage del i den grønne omstilling2.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektbaseret klimaundervisning er godt for elevers læring, men det er svært for folkeskolelærere at vurdere elevernes fremskridt. Det problem kan et nyt værktøj fra CONCITOs Klimaambassade være med til at løse.
Kommunernes klimaindsats går længere end den nationale målsætning17.4.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandlingsplaner for 39 kommuner vil samlet set reducere udledningen af drivhusgasser med 77%, hvilket overstiger det nationale mål om 70% reduktion i 2030 sammenlignet med 1990. Det fremgår af en ny rapport, som EA Energianalyse har udarbejdet for Realdania og CONCITO.
Udfordret klima og natur kalder på markant anderledes brug af Danmarks areal14.4.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun en gentænkning og omlægning af den danske arealanvendelse kan sikre, at Danmark er klimaneutralt og rustet til at håndtere fremtidens klima og danskernes trivsel bedst muligt. En ny rapport fra CONCITO anbefaler en samlet arealstrategi, der tager højde for disse udfordringer og baserer sig på en ny, bæredygtig vision for brugen af det danske areal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum