Klar besked i sagen om børnekræftafdelinger: Vi ønsker et decentralt sundhedssystem
17.2.2021 15:48:05 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Skal kræftramte børn også i fremtiden kunne behandles i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark og dermed i overskuelig afstand til deres hjem, eller skal området centraliseres og samles i København? Sådan har omdrejningspunktet været de seneste måneder i sagen om behandlingen af kræftramte børn. I november kom frem, at Sundhedsstyrelsen havde planer om at samle al børnekræftbehandling hos Rigshospitalet i København frem for hos de nuværende fire centre i Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Nu har Sundhedsstyrelsen skiftet fokus. ”Kommissoriet for det fremtidige arbejde er ændret, så det bliver tydeligt, at fokus ikke er på centralisering. Derimod er fokus på, hvordan kvalitet og samarbejde i børnekræftbehandlingen kan styrkes indenfor den eksisterende organisering med fire centre for børnekræft i Danmark,” skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det vækker glæde hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at centraliseringsplanerne nu ser ud til at være sløjfet.
- Den her sag udstiller i den grad centraliseringstendensen, der har kendetegnet ikke bare sundhedsvæsenet, men hele det offentlige system. For det er helt hen i vejret, at kræftsyge børn og deres hårdtprøvede familier skal rejse land og rige rundt for at få behandling, når der i dag er fire højtkvalificerede steder fordelt i hele landet, som tilbyder den bedste behandling, siger han og tilføjer:
- Det massive pres, som pårørende, overlæger og interesseorganisationer har lagt på Sundhedsstyrelsen og regeringen de seneste måneder har båret frugt. Landdistrikternes Fællesråd har også klart tilkendegivet vores holdning over for politikerne på borgen. Og jeg håber, at regeringen og resten af Christiansborg lytter til signalerne, når der i den kommende tid skal forhandles en sundhedsreform. For mig er beskeden klar: Vi ønsker et decentralt sundhedsvæsen med et højt kvalitetsniveau i hele Danmark.
Sagen om børnekræftafdelingerne har haft stor politisk bevågenhed, og Sundhedsminister Magnus Heunicke har blandt andet været kaldt i samråd om den.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
