Skorstensgaard Danmark A/S

KLAP på skulderen: Fra kanten af arbejdsmarkedet til job hos Skorstensgaard

Del

Foreningen Lev og Skorstensgaard har på få år opbygget et særdeles velfungerende samarbejde om de såkaldte KLAPjob, der sikrer beskæftigelse til medborgere med udviklingshandicap eller andre kognitive vanskeligheder. Dermed udfylder værkstedskæden et tomrum, som andre virksomhedstyper har vanskeligere ved.

Stabile, fulde af gå-på-mod og en gevinst for arbejdspladsen. Sådan beskriver Anders Skorstensgaard de KLAPjob-kolleger, der igennem en årrække har været en integreret del af værkstedskæden Skorstensgaard. Som CEO og stifter af kæden har han på første hånd oplevet det store engagement, medarbejdere med kognitive handicap bringer med sig – og skaber hos deres ordinært ansatte kolleger.

-       Hos Skorstensgaard tror vi på, at alle vores medarbejdere skaber værdi for vores kunder uanset særlige behov. Er der hensyn, der skal tages, så finder vi i fællesskab en løsning. Hvad enten medarbejderens begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes udviklingshandicap, fysiske handicap eller lignende, så har KLAPjob-kollegerne en positiv indvirkning på vores arbejdsplads og arbejdsmiljø. Samtidig er jeg oprigtigt glad og stolt over mine øvrige kollegers indsats for at få tilknytningen til at blive en succes i hverdagen, siger Anders Skorstensgaard.

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som skaber løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har autisme, ADHD, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der nødvendiggør støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Hver uge hjælper KLAPjob medborgere i løntilskudsjob eller fleksjob via aftaler med kommuner, virksomheder og organisationer over hele landet.

Jobbene findes i forskellige brancher på både private og offentlige arbejdspladser. Alligevel er der noget, der skiller Skorstensgaard særligt ud, mener Claus Bergman Hansen, leder af KLAPjob.

-       Vi har mange gode samarbejdspartnere på tværs af brancher, men for nogle af vores kandidater passer værkstedsbranchen bare rigtig godt. Har du lidt benzin i blodet, så kan værkstederne bare noget, andre brancher ikke kan. Derfor er vi særdeles tilfredse med Skorstengaard-samarbejdet. KLAPjob-medarbejderne er superglade for det, siger Claus Bergman Hansen.

KLAPjob vandt sidste år Social- og Ældreministeriets prestigefyldte Handicappris for indsatsen med at nedbryde fordomme, skabe flere end 4000 skåne- og fleksjob og samtidig have bidraget til et mere rummeligt arbejdsmarked og samfund. Forbindelsen til Skorstensgaard blev skabt for et par år siden med en enkelt tilknytning i værkstedskædens afdeling i Odense. Siden er det gået slag i slag, og på den måde blev én først til flere og siden til adskillige aftaler.

Loyale og stabile KLAPjob-medarbejdere gavner Skorstensgaard
En evaluering fra Cabi – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats – viste tidligere på året, at KLAPjob de seneste år har skabt op til 600 jobs om året til blandt andre førtidspensionister, hvoraf langt den overvejende del fortsætter i jobbet. Faktisk er ca. 70 % i fortsat beskæftigelse efter seks måneder, hvilket ifølge Cabi er bemærkelsesværdigt, idet der er tale om en sårbar målgruppe, der har brug for stabilitet i deres hverdag.

Struktur og tydelige rammer ligger godt til Skorstensgaard, der i kraft af sit klart definerede og velbeskrevne koncept sikrer effektiv og præcis opgavefordeling. Alligevel har samarbejdet med KLAPjob givet koncernen ny viden og ny forståelse af at tilrettelægge arbejdsdagen for forskellige typer kolleger.

-       Som en virksomhed i udvikling har vi i Skorstensgaard lært meget af parløbet med KLAPjob, og samarbejdet har spillet utroligt godt sammen med vores ønske om at udvikle og pleje en rummelig arbejdsplads. At KLAPjob håndterer kontakten til kommuner og administration hjælper os til at fokusere på det, vi er gode til – nemlig at skabe en meningsfuld hverdag for KLAP-kollegerne, hvor de gør en reel forskel i dagligdagen for kunder og kolleger, siger Anders Skorstensgaard, stifter og CEO i Skorstensgaard.

Værkstedskæden har p.t. 14 kolleger ansat i enten KLAPjob, fleksjob eller løntilskud fordelt på Skorstensgaards 24 afdelinger.

Se mere:

Du kan møde Klaus, der er KLAPjob-ambassadør og ansat i Skorstensgaard til daglig, her:

https://www.youtube.com/watch?v=CJA5FPWLOQI

Få yderligere indblik i hans arbejdsdag her:

https://www.linkedin.com/posts/klapjob_klaus-i-klapjob-hos-skorstensgaard-activity-6927514147664318464-7Imt?utm_source=linkedin_share&utm_medium=member_desktop_web

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Skorstensgaard Danmark A/S

Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard Danmark A/S
Trianglen 13
6000 Kolding

https://skorstensgaard.dk/

Skorstensgaard er en af landets førende, frie autoværkstedskæder. Siden 2009 har vi serviceret flere hundrede tusind danske personbiler, og 9 ud af 10 af vores kunder siger, at de vil anbefale os til andre. Hos os bevarer du din fabriksgaranti, da vi yder samme høje serviceniveau som mærkeværkstederne.

Virksomheden er grundlagt i 2009 af brødrene Martin og Anders Skorstensgaard, som altid har arbejdet med drift af værksteder – både som selvstændige og som driftsansvarlige på mærkeværksteder. Deres innovative tilgang til processer, deres forståelse for markedet samt deres fokus på kundernes behov er nøglen til virksomhedens succes.

Følg pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S

Skarpt fokus på lærlinge skaber nye karriereveje hos Skorstensgaard14.9.2022 08:37:07 CEST | Pressemeddelelse

Alene siden 2018 har Skorstensgaard optaget knap 220 lærlinge, hvoraf hver femte efterfølgende er blevet fastansat i værkstedskæden. Det høje indtag er resultatet af en flerårig, målrettet strategi for at hjælpe næste generation af automekanikere på vej. Udover at sikre unge en fremtid som faglært, udgør lærlingeindtaget i dag en væsentlig del af Skorstensgaards rekrutteringsgrundlag i en tid, hvor manglen på mekanikere inden for få år forventes at udgøre værkstedsbranchens mest kritiske udfordring.

Skorstensgaaard får stadfæstet dom i retssag mod De Danske Bilimportører10.6.2022 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Værkstedskæden Skorstensgaard er tilfreds med, at Procesbevillingsnævnet har afvist en anmodning om anke til Højesteret fra De Danske Bilimportører. Dermed når en langstrakt sag sin afslutning, idet Vestre Landsrets afgørelse i sagen om Skorstensgaards markedsføring er stadfæstet. Ved Vestre Landsret fik Skorstensgaard sidste år fuldt medhold, mens De Danske Bilimportører blev dømt til at betale 250.000 kr. I en afgørende dom gav Vestre Landsret i november værkstedskæden Skorstensgaard rettens ord for, at Skorstensgaard leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne, og at kædens priskoncepter er fuldt lovlige, herunder Skorstensgaard 20% og 40% Prispres-koncepter, som sikrer bilejerne lavere værkstedsregninger end på mærkeværkstederne. Landsretten fastslog ligeledes, at Skorstensgaard slogan Tyske Værkstedspriser samt udsagn om, at Skorstensgaard matcher tyske værkstedspriser, som kæden er blevet landskendt på, er fuldt ud lovlige. Samtidig fremgik det af dommen, at bilejerne bevar

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum