Kirsten Olesen er tilbage i glansrollen som Goebbels sekretær

Brunhilde Pomsel var medlem af nazistpartiet, heilede i folkemængden under Hitlers indsættelse på Brandenburger Tor, arbejdede som sekretær for Joseph Goebbels i propagandaministeriet og sad i førerbunkeren i krigens sidste dage.
Efter 70 års stilhed lader Pomsel sig i 2013 interviewe til dokumentarfilmen Et tysk liv. I en alder af 103 år giver hun sit enestående vidnesbyrd om et liv før og under krigen tæt på en af verdenshistoriens største forbrydere, naziregimets propagandaminister Joseph Goebbels.
Stillet over for et publikum sættes Brunhilde Pomsels hukommelse på prøve. Mens hun fortæller sin historie, slår den kollektive fortrængning revner. Kan ét menneske påtage sig skyld for et helt samfunds forbrydelser? Og er frygten for, at historien gentager sig, overdrevet?
“Med en ny krig i Europa lige nu bliver Brunhilde Pomsels vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig endnu mere aktuelt. Hvis vi vil vide hvordan det er at leve i en diktators regime, så skal vi lytte til hendes historie. Så kan vi forstå, hvorfor man kan komme til at tro så meget på en løgn, at man selv begynder at fortælle den,” siger instruktør Liv Helm.
Kirsten Olesen modtog Årets Reumert for Årets Kvindelige hovedrolle '21 for sin præstation som Brunhilde Pomsel. Juryen skrev i deres motivation:
"Kirsten Olesen tryllebandt os som nøgtern sekretær for Goebbels [...] Et endeløst nuanceret og kompliceret portræt af skyld, skam, fortrængning og medløberi. Formidabelt og chokerende."
Christopher Hamptons Et tysk liv har repremiere 17. november på Mellemgulvet i Skuespilhuset. Læs mere om forestillingen HER
I januar 2023 tager forestillingen tager på danmarksturné. Læs mere HER.
Forestillingen er baseret på dokumentarfilmen Et tysk liv af Christian Krönes, Olaf Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer, Blackbox Film & Media Productions
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Nyskrevet ensomhedskomedie af Thomas Korsgaard12.9.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestsellerforfatter Thomas Korsgaards første originale dramatik, Sat i verden, er en ensomhedskomedie om når venskaber udvikler sig i forskellige retninger, og at finde sin plads som single i en verden af par. Sat i verden spiller på Mellemgulvet i Skuespilhuset fra den 19. september og tager til november på Danmarksturné.
Written on Skin8.9.2025 13:37:05 CEST | Press release
The opera Written on Skin has been hailed as a musical masterpiece and one of the finest operas of the 21st century – and now it receives its Danish premiere at the Royal Danish Opera.
Svanerne er tilbage8.9.2025 10:25:49 CEST | Pressemeddelelse
Svanesøen har repremiere på Operaen den 19. september
Written on Skin2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operaen Written on Skin er udråbt til et musikalsk mesterværk og en af de bedste operaer i det 21. århundrede – nu får den Danmarkspremiere på Det Kongelige Teater.
Det Kongelige Teaters børneunivers i Stærekassen modtager et stort bidrag fra Nordea-fonden1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et generøst bidrag på over 27 mio.kr. til det kommende børneunivers i Stærekassen, sikrer Nordea-fonden at Det Kongelige Teater kan fortsætte sin ambitiøse strategi om at gøre scenekunst tilgængeligt og relevant for mange børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum