Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teaters børneunivers i Stærekassen modtager et stort bidrag fra Nordea-fonden

Del

Med et generøst bidrag på over 27 mio.kr. til det kommende børneunivers i Stærekassen, sikrer Nordea-fonden at Det Kongelige Teater kan fortsætte sin ambitiøse strategi om at gøre scenekunst tilgængeligt og relevant for mange børn og unge.

Foto: Camilla Winther

Når Det Kongelige Teaters børneunivers i Stærekassen åbner i efteråret 2026, vil et stort bidrag fra Nordea-fonden muliggøre, at flere børnefamilier, skoler og daginstitutioner - også børn, der ellers sjældent eller aldrig kommer i Det Kongelige Teater - kan inviteres ind i verdens første oplevelsesunivers for scenekunst; et hus, hvor barnets leg og kreativitet er i centrum.

"Gennem børneuniverset i Stærekassen får rigtig mange børn mulighed for at udfolde sig i teatrets magiske verden. De klassiske kunstarter formidles og aktiveres i børnehøjde og inviterer alle med til leg – uanset baggrund eller forudsætninger. Det er vi meget stolte af at støtte, og vi ser frem til at lade os opsluge af universets mange facetter," siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Teaterchef Kasper Holten er meget glad for, at Nordea-fonden har valgt at støtte Det Kongelige Teaters arbejde med børneuniverset i Stærekassen og siger:

Børneuniverset i Stærekassen er et utroligt vigtigt og epokegørende projekt for os, og vi er enormt glade for, at Nordea-fonden har valgt at støtte netop børneuniverset. For med det kan vi komme i kontakt med rigtigt mange børn og præsentere dem for de klassiske kunstarter på en måde, der måske vil være livsforandrende – også børn, som ellers måske aldrig ville være kommet i kontakt med Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teater har siden 2020 arbejdet med en ambitiøs strategi om at gøre børn med forskellige baggrunde og forudsætninger nysgerrige på de klassiske kunstarter, og gøre scenekunst mere tilgængeligt for børn i hele landet. Indsatsen omfatter blandt andet skolesamarbejder, digitalt indhold og undervisningsmateriale, kurser for lærere, korte pixiforestillinger skabt særligt til mindre børn, den omrejsende teaterlegeplads Postyrium på hjul, børneballetter på Gamle Scene og familieforestillinger på Skuespilhusets store scene samt en høj rabat på alle billetter købt til børn og unge. Denne strategi forstærkes med åbningen af det nye børneunivers i Stærekassen, som er et af de største udviklingsprojekter på Det Kongelige Teater i nyere tid.

Fakta om børneuniverset i Stærekassen:

  • Børneuniverset i Stærekassen åbner i efteråret 2026.
  • Nordea-fonden har bidraget med 27.297.000 kr. til børneuniverset.
  • Børneuniverset er et af de største udviklingsprojekter på Det Kongelige Teater i nyere tid og er verdens første oplevelsesunivers for scenekunst for børn.

Læs mere om børneuniverset i Stærekassen HER.

Nøgleord

Kontakter

Signe Balling
Seniorkommunikationskonsulent i Nordea-fonden

Tlf: +45 40 70 37 79
sb@nordeafonden.dk

Billeder

Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye