Kirkens Korshær

Kirkens Korshær stemmer dørklokker på nettet i år!  

16.11.2020 07:30:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del
Hensynet til indsamlere og dem, der støtter arbejdet for samfundets mest udsatte, har i år fået Kirkens Korshær til at nytænke landsindsamlingen, som for første gang bliver 100 procent digital.

Søndag den 22. november skulle tusinder af frivillige have  gået fra dør til dør, for at samle ind til de allersvageste i Danmark, når Kirkens Korshær holdt sin årlige landsindsamling. Men hensynet til både indsamlere og danskerne bag dørene, har fået Kirkens Korshær til at tænke i andre baner.  

Derfor bliver landsindsamlingen for første gang gjort 100 procent digital, og de fysiske indsamlingsbøsser er lagt på hylden og skiftet ud med Facebook fundraisere, donationer på hejmforhjemløse.dk og på MobilePay. 

Beslutningen om at digitalisere indsamlingen blev truffet på baggrund af de kedelige omstændigheder verden og Danmark lige nu er underlagt, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen og peger på, at det dog også har mange positive sider: 

- På mange måder er det blevet nemmere at hjælpe som digital indsamler. Man kan sidde derhjemme i trygge rammer og på få minutter gøre en forskel for hjemløse og udsatte i Danmark. Det håber vi på, at mange vil gøre - hjælpe med at samle ind til alle dem som ikke har et hjem – så vi i Kirkens Korshær kan fortsætte med at være hjem for hjemløse 

Tænd et digitalt lys for hjemløsheden 

Som startskud på landsindsamlingen tænder Kirkens Korshær igen i år lys for Danmarks hjemløse – og alle kan være med. For også lystændingen vil i år foregå digitalt 

Kirkens Korshærs facebookside, vil der mandag den 16. november blive tændt et lys for socialt udsatte, hjemløse, fattige og ensomme. Et lys, som alle kan dele og være med til at sprede.  

Derudover opfordrer Kirkens Korshær alle til at tænde et lys og dele det å de sociale medier under #hjemforhjemløseHåbet er, at det digitale lys, vil lyse op i danskernes newsfeeds og skabe opmærksomhed på de mange mennesker, der ikke har et sted at kalde hjem.  

Man kan hjælpe med at samle ind ved at starte en indsamling på facebook – se hvordan på hjemforhjemløse.dk  

Man kan også donere på MobilePay 44020 eller sende ‘hjemløse’ til 1231 (200,-).  

 

FAKTA: Kirkens Korshærs sociale arbejde 

  • Kirkens Korshær er til stede i 27 byer med socialt arbejde (herberger, varmestuer, natcaféer mv.), hvor hjemløse, fattige og udsatte mennesker blandt andet kan få en seng at sove i, et måltid mad og et bad. 
  • Kirkens Korshær har aktuelt børne- og familiestøttende arbejde med kontakt til over 1000 familier i ni byer. 
  • Derudover driver Kirkens Korshær bl.a. sundhedsrum, beskæftigelsesindsatser, socialøkonomisk virksomhed, skæve boliger og samtaletjeneste 

 

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hjem for hjemløse - Anders' fortælling om at være hjemløsVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk

Billeder

Information om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K

33121600http://www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye