Grouleff Communications

Kina-klog amerikaner håndplukket il OnRobots ambitiøse satsning i Asien

Del
Den danske eksportvirksomhed OnRobot har rekrutteret en unik hybrid-profil til at sikre succes på det asiatiske marked. Han har allerede én gang etableret en dansk robotvirksomhed i den region, og nu skal succesen gentages. James Taylor er født, opvokset og uddannet i USA, mens han primært har gjort karriere i lederstillinger inden for forretningsudvikling og marketing i teknologivirksomheder i Shanghai.

Med base i OnRobots afdeling i Singapore har James Taylor nu påtaget sig en mission: At automatiseringsbølgen i den asiatiske industri også resulterer i en heftig efterspørgsel på OnRobots opfindelser; Det er teknologier, værktøjer og tilbehør, der gør det let at bygge og bruge samarbejdende robotteknologi, også kaldet cobots.

James Taylor er netop udnævnt som OnRobots General Manager i APAC-regionen:

Robotindustrien har et næsten uendeligt stort potentiale for vækst, fordi fremstillingsindustrien overalt i verden fortsat skal optimere deres produktion for at forblive konkurrencedygtige og erobre markedsandele. I takt med at Asien fortsætter sin vækst og styrker sin position i den globale økonomi, har vi i OnRobot en fantastisk mulighed for at blive en central aktør, der kan hjælpe den asiatiske industri med at producere mere fleksibelt og konkurrencedygtigt, siger James Taylor, OnRobot.

Han konstaterer, at den danske robotindustri er lykkedes med at etablere sig som en hub, hvor spydspidsteknologier som cobots kommer fra. OnRobot er i kraft ekspansion og planlægger at udvikle eller opkøbe op til 40 nye opfindelser og start-ups inden for cobot-udstyr i løbet af ganske få år.

Vinderteamet = Cobot + medarbejder

OnRobot adresserer som teknologifrontløber en stærk megatrend på automatiseringsområdet i disse år. Nu hvor cobots er blevet et gængs værktøj i industrien, er markedet er sultent efter intuitivt cobot-tilbehør, som gør det let og fleksibelt at bygge samlede løsninger med kollaborative robotteknologi.

Det er kombinationen af mennesker og robotter i tæt samarbejde, der skaber de bedste resultater. Forskning på MIT i Boston, viser, at cobots + medarbejdere er 85 procent mere effektive sammen end hver for sig, konstaterer Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot.

10 år efter lanceringen af verdens første cobot, er potentialet for automatisering med kollaborative robotløsninger således fortsat kolossalt, og det øger efterspørgslen på tilbehør tilsvarende. Cobots har gjort automation rentabelt og overskueligt for de små og mellemstore virksomheder, som udgør 95% af fremstillingsvirksomhederne i den globale industri. Markedet for cobots er fortsat i kraftig vækst og vil fortsætte med at være det mange årtier endnu. Energias Market Research forventer, at markedet vokser med 57,4 procent årligt frem mod 2023, hvor den globale omsætning vil ramme 30 milliarder kroner. Samtidig ekspanderer OnRobot markant på det globale marked og i sin produktportefølje. Det sker via både organisk vækst, etablering af regionale kontorer og opkøb af virksomheder med nye innovative gribere og andet udstyr til cobots. I løbet af 2020 forventer OnRobot således at have 40 forskellige produkter til at imødekomme behovet for let og fleksibel automatisering af arbejdsopgaver.

James Taylor øjner et kæmpe potentiale for at skabe mere effektive arbejdspladser i den asiatiske region:

I Asien har en del industrivirksomheder opdaget mulighederne i løsninger, hvor medarbejdere og robotter samarbejder tæt og hver især gør det, de er bedst til. Men potentialet er stadig relativt uopdyrket. Der er masser af opgaver inden for områder som eksempelvis maskinpasning, polering, slibning, montage og emballering, der i stor stil foregår manuelt i den asiatiske industri.

Mange kinesiske producenter lever stadig i den opfattelse af, at automatisering er noget meget komplekst, tid- og pladskrævende og omkostningstungt at kaste sig ud i. Derfor er det spændende at repræsentere en virksomhed, der har sænket automationsbarriererne til et minimum, så fremstillingsvirksomhederne hurtigt kan høste gevinsterne af deres robotløsninger, mens de styrker både fleksibilitet og arbejdsmiljø

Samme chef igen, ny satsning

James Taylor ved på mange måder, hvad han går ind til. Det er nemlig ikke første gang, han arbejder for en dansk robotvirksomhed i Asien, og det er heller ikke første gang, han gør det under ledelse af en CEO, der hedder Enrico Krog Iversen. Den tidligere CEO i Universal Robots har således igen håndplukket en stærk profil, nu til at sørge for, at OnRobot kan høste frontløberfordelene på et særdeles krævende marked.

Det har bestemt været afgørende for, at jeg takkede ja til denne rolle, at det er Enrico Krog Iversen, der sidder ved roret i virksomheden. Jeg er meget imponeret over hans evne til at aflæse markedsbehov og muligheder, skabe en krystalklar vision og dedikere sig fuldt ud til at realisere den. Det er fantastisk at arbejde under så resolut og målrettet en ledelse og i et stærkt globalt team med masser af drivkraft og passion, siger James Taylor.

Det var oprindelig eventyrlyst og trang til at udfordre sig selv menneskeligt og fagligt i en radikalt anderledes kultur, som bragte James Taylor til Kina.

I årene omkring årtusindskiftet var folk i vesten begyndt at lægge mærke til det utroligt store potentiale og den positive energi og den rige kultur, som Kina repræsenterer. Jeg blev tiltrukket af den unikke stemning, altimens jeg lærte mig selv at tale og forstå mandarin. Det er en kæmpe fordel for mig i min nye rolle, fordi det at kunne sproget også skaber en forståelse af mentaliteten, så jeg meget hurtigere kan opbygge stærke forretningsrelationer og skabe resultater, forklarer James Taylor.

Nøgleord

Kontakter

Michael Kaalund, CFO
OnRobot
Tlf. +45 53 53 57 37

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye