Haderslev KommuneHaderslev Kommune

Keramik-hviskeleg på tværs af grænser lander i Haderslev

Del
Den 18. maj åbner Ehlers Samlingen udstillingen “Transformationer i ler” for gæster. Udstillingen er resultatet af et grænseoverskridende keramik-projekt, som er støttet af Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Udstillingen åbnede i Christian Lassens Mindemuseum i Jardelund/Tyskland, hvor den har kunnet opleves frem til den 13. maj. Nu fortsætter udstillingen i Ehlers Samlingen i Haderslev hvor den kan ses til den 30. juni. Ehlers Samlingen og Christian Lassens Mindemuseum har valgt en genstand fra hver deres samling, som er blevet fortolket af 3 keramikere på hver side af grænsen. Der er opstået seks vidt forskellige kunstneriske fortolkninger af de to museumsgenstande - nogle er minimalistiske, organiske former, nogle er farvekeksplosioner og nogle er fyldt med motiver og symboler. De medvirkende på den danske side var Susan Lange, Jette Löwén og Mette Joensen, og på den tyske side Doreen Stümpel, Christel Burmeister-Gronau og Susanne Juliette Koc
Ferniseringen i Jardelund
Ferniseringen i Jardelund

Projektbeskrivelse:

Transformationer i ler er et dansk-tysk projekt, der har undersøgt hvordan to museumsgenstandes form og funktion bærer på skikke og livsstile på begge sider af grænsen.  

Projektet har fået form af en stafet, som er udgået fra Ehlers Samlingen i Haderslev (DK) og Christian Lassens Mindemuseum i Jardelund (D), med en genstand fra hver samling som afsæt. Den pågældende museumsgenstand blev sendt til en kunstner på den anden side af grænsen, som har fortolket den i en ny udgave.

Herefter har to yderligere kunstnere fortolket den foregående kunsters værk, som var det eneste de så. Første kunsthåndværker har altså lavet en parafrase over originalgenstanden, næste kunsthåndværker har fortolket parafrasen, osv. På den måde blev den oprindelige genstands egenskaber og kendetegn omdrejningspunktet og blev i løbet af hviskelegen undersøgt med forskellige kunstneriske blikke fra grænseregionen.

Billeder

Ferniseringen i Jardelund
Ferniseringen i Jardelund
Download
Download

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Om kunsterne/keramikerne

Medvirkende DK:

Susan Lange er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har sit værksted, galleri og

butik i den gamle Købsmandsgård i Store Anslet. Jette Löwén fra Rødding har en uddannelse fra

Designskolen i Kolding og arbejder som keramiker og underviser på Vejen Billedskole. Mette

Joensen fra Aabenraa er Meisterschüler i ”freie Kunst” fra kunstakademiet i Bremen, med vægt

på tegning og grafik – keramikken er kommet til senere.

Medvirkende DE:

Doreen Stümpel har sit atelier i Fünfgiebelhaus i Frederikstad og arbejder både som maler og

keramiker. Billedhuggeren og maleren Christel-Burmeister Gronau driver kunstværkstedet

Arteljee i Bramstedlund, kun få km fra den dansk-tyske grænse. Susanne Koch holder til i

Osterby og fremstiller både keramik til hverdagsbrug og tematiserede installationer.

 

_________________________________________________________________________

For yderligere informationer kontakt museumsinspektør Nynne Sanderbo Thohøj Martinusen på +45 74 34 78 17 

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye