Kendt madinfluencer udgiver sin første bagebog, der er lidt sundere end de fleste
5.9.2022 08:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Anette Hoeg Nielsens retter er altid fyldt med varme farver, kreativitet og æstetik. I Plantebaserede fristelser har Anette taget udgangspunkt i det søde køkken, som altid er meget populært på hende blog. Her er et væld af opskrifter på kager, konfekt og is, som er lidt sundere end ellers.
Det er opskrifter, hvor ingredienserne består af tørrede frugter, forskellige slags nødder, mandler, frø, kerner, friske frugter, bær, havregryn, stenformalet fuldkornsmel, stenformalet sigtet mel, bønner, linser og krydderier. Råvarer med masser af fibre, vitaminer, mineraler og spormineraler. Der er også brugt tørrede frugter, ahornsirup eller uraffinerede sukkertyper som kokossukker, muscovadosukker og rørsukker. Sødemidler, der indeholder fibre, mineraler og vitaminer, og som ikke er helt tomme kalorier.
Her er alt fra hindbær rawcake, banankage, brownie med sorte bønner til ananas-kokos-is og nicecream med vandmelon. Det er opskrifter med enkle råvarer, der kan købes alle steder, og som er til at forstå.
Plantebaserede fristelser – 60 opskrifter på kager, konfekt og is er inddelt i fire hovedafsnit: Bagte kager, Rawcakes, Konfekt og Is.
Anette Hoeg Nielsen er kvinden bag den succesfulde blog og instagramprofil Mad med glød, hvor hun i mange år har delt plantebaserede madopskrifter til kroppen og lige så vigtigt sanserne. I al den tid Anette har beskæftiget sig med mad, har hun haft fokus på grønsagerne. Hun er uddannet kostvejleder i 1996 og har siden da arbejdet med ernæring. Og lavet masser af mad. Det er alt fra at arbejde i en restaurant til at være underviser til at arrangere udelivskurser for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Altid med grønsagerne og økologien som sit udgangspunkt.
Fakta om bogen:
Titel: Plantebaserede fristelser – 60 opskrifter på kager, konfekt og is
Forfatter: Anette Hoeg Nielsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740686357
Sidetal: 176
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 7. september 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


