Alliance Advokater

Kend dine rettigheder når du møder politiet

Del

Du behøver hverken udtale dig eller oplyse personnummer, når du møder politiet. De fleste kender ikke deres rettigheder, fortæller forsvarsadvokat Søren Nielsen, Alliance Advokater.

Fornylig er det kommet frem, at DSB og Metroselskabet er på kant med persondataloven, når kontrollører med håndholdte minicomputere tager billeder af passagerers sygesikringsbevis og kørekort ved udstedelse af kontrolafgifter. Men det er ikke alene DSB og Metroselskabet, der er pålagt strenge krav om at indhente personlige oplysninger. Det gælder også politiet som ej heller må scanne dit kørekort, sygesikringsbevis eller pas, og du er kun forpligtet til at oplyse din fødselsdato og ikke de sidste 4 cifre i personnummeret. Faktisk behøver du slet ikke udtale dig.

"De fleste kender ikke deres rettigheder, når de møder politiet. Man har pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Derimod er ingen forpligtet til at afgive forklaring til politiet, uanset om man er sigtet, vidne, tiltalt eller pårørende. Det vil altså sige, at hvis du bliver stoppet på gaden af politiet og de udspørger dig, har du ikke pligt til at svare. Og bliver du anholdt har du stadig ikke pligt til at udtale dig," forklarer forsvarsadvokat Søren Nielsen, Alliance Advokater i Helsinge.

Ifølge forsvarsadvokaten bør man være særlig opmærksom på, hvad man fortæller politiet, hvis man bliver sigtet:

"I mange tilfælde vil man sagtens kunne udtale sig, når politiets henvender sig, men man bør være meget opmærksom, hvis man bliver sigtet i forbindelse med en forbrydelse eller bliver anholdt. Hvis det sker, har man altid ret til at få en advokat. Man fortæller blot, at man godt vil tale med en advokat inden man udtaler sig," siger Søren Nielsen og fortsætter:

"Det er vigtig, at en sigtet har en advokat at støtte sig til, og som tjener ens interesser."

Valg af advokat

Du kan frit vælge advokat. Politiet vil eventuelt tilbyde dig en advokat, men du kan vælge hvem du vil. Prisen er den samme, da advokatens salær fastsættes af domstolen - det er altså ikke dyrere, at vælge din egen advokat. Som offer for en forbrydelse vil du også blive tilbudt en advokat og også i den situation kan du selv vælge, hvilken advokat du ønsker.

Alliance Advokater har erfarne forsvarsadvokater, der møder dig i øjenhøjde. Forsvarsadvokaten kan bistå under afhøring hos politiet, lægge en strategi og forsvare dig i retten.

Kontakt Søren Nielsen 48 79 44 88

Fakta om Alliance Advokater

Foreningen arbejder med alle spørgsmål indenfor privatrådgivning og dækker hele Region Hovedstaden. Situationen og erfaringerne viser, at ægtefæller, og samboende, der påtænker at indgå ægteskab, og som inden, eller under ægteskabet, opretter ægtepagt, klarer sig bedre end dem, som ikke har forberedt sig på et eventuelt brud.

Nøgleord

Billeder

Information om Alliance Advokater

Alliance Advokater
Alliance Advokater
Hovedgaden 47
2970 Hørsholm

+45 4579 2111https://allianceadvokater.dk/

Om os

Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen.

Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende.

Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.

Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater

Du er i live, men ikke i stand til at varetage dine egne interesser, hvad så?4.9.2017 11:20:00 CESTPressemeddelelse

For mange kommer det som en overraskelse, at de nærmeste pårørende ikke kan disponere, hvis den ene part bliver ramt af uheld og går i koma eller udvikler demens. Du er stadig i live, men ikke i stand til at handle. Din ægtefælde kan ikke agere på dine vegne og kan f.eks. blive fastlåst i jeres fælles bolig, som ikke kan sælges uden begges underskrift. Dette problem skal fremtidsfuldmagter afhjælpe, men hvordan fungerer det egentlig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum